Jes Dorph reddet af kæresten: Tæt på sammenbrud

Tv-værten har en stærk støtte i sin kæreste Mai-Britt Haurholm.

I den storm, der har raset, siden Jes Dorph-Petersen i sidste uge stod frem og fortalte, at han øjeblikkeligt var stoppet på TV2, har kæresten Mai-Britt Haurholm, været hans klippe.

LÆS OGSÅ: Så du det? Amalie Szigethys virksomhed med i 'Løvens hule'

Den 61-årige vært stod selv frem i Politiken og fortalte, at det skyldtes to episoder med journalistpraktikanter for hhv. 18 og 20 år siden, som var kommet frem i tv-stationens advokatundersøgelse om seksuelt krænkende adfærd.

– Ingen skal være i tvivl om, at jeg er stolt af min kæreste! Én ting er, at vi er kærester, og at jeg står ved Jes’ side – en anden er mit ønske om, at denne drejning i metoo sagen stopper, så vi kan komme videre. Det skaber kun kløft mellem kønnene. Hvis det kan hjælpe til større retssikkerhed på arbejdspladserne, kan jeg se en mening med det, lød Mai-Britt Haurholms klare melding.

Jes Dorph-Petersen, 61, har dannet par med den 59-årige Mai-Britt Haurholm, der arbejder som makeup-artist og psykoterapeut, siden 2016 (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: Nikolaj Lie Kaas forsvarer sin rolle i Pixar-filmen 'Sjæl'

Mai-Britt Haurholm erklærede sig også enig i sognepræsten Marie Høghs indlæg i Jyllands-Posten, hvor hun skrev, at der ”var ingen milde kvinder, men hævngerrig kvindelist og sure, røde munde, da Jes Dorph-Petersen fik frataget job og ære”.

– Meget af dette kan næppe siges smukkere, skrev Haurholm, da hun delte artiklen på Facebook.

Ramt af chok

Jes, der kærligt kalder kæresten Maise, er ikke i tvivl om, at hendes støtte har reddet ham fra at falde ud over kanten.

– Min kæreste Maise har været der hele tiden og støttet mig 100 procent. Hun passer på mig som en syg mand. Jeg har fået lov at gå i den her undtagelsestilstand, fordi jeg med hendes ord, er blevet ramt af chok. Jeg skal ikke sidde og pive og kalde mig selv et offer. Lige meget hvad man synes om det, jeg måtte have gjort dengang, så har den sanktion og proces været så ekstremt hård psykisk, forklarer Jes, der også har fået støtte fra flere kanter.

LÆS OGSÅ: TV2-profil frifundet for sexchikane

- Maises to døtre har også været der for mig, og min egen søn, Jens-Emil, har støttet mig og passet på mig. Jeg har også været enormt glad for Søren Kaster. Vi har været venner siden 1984 og altid været der for hinanden. Jeg havde ikke klaret det her alene. Så var jeg knækket sammen.

Jes Dorph er også dybt taknemmelig for støtten fra sin søn Jens-Emil, 20 (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: Derfor blev denne konkurrence forbudt i 'Robinson'

Han beskriver det som en ”utrolig lettelse”, at han nu åbent kan tale om sagen.

– Alle de uger, siden jeg i november fandt ud af, at jeg var mistænkt i advokatundersøgelsen, var jeg godt klar over, at det kunne ende alvorligt. For samtidig med, at mit rationale sagde mig, at det kunne det ikke, for jeg har ikke gjort noget forkert, så havde jeg hele tiden fornemmelsen, at fordi vi var i #MeToo og den opmærksomhed, der er omkring det, så var der en risiko, forklarer Jes, der ikke brød sig om at skulle skjule, at han havde mistet sit job - og ikke mindst hvorfor.

– Den tid jeg havde, inden jeg før jul fik at vide, at jeg ikke skulle være på TV2 mere, var faktisk værre, fordi jeg måtte gå og lade som om, alt var godt. Jeg gik jo på arbejde, men al den tid siden jeg blev indblandet i det her i november, har der ikke været andet i mit hoved. Og det har været døgnet rundt. Otte dage før jul fik jeg så afgørelsen. Jeg måtte holde juleaften uden at sige til andre end mine allernærmeste, at jeg havde mistet mit job og var blevet rodet ind i sådan en sag. Det var meget belastende. Det ene øjeblik kunne jeg sidde og krumme mig sammen på min seng, og det næste skulle jeg stå og smile. Det var ikke rart.

LÆS OGSÅ: 'Robinson’-vinder efter Jes Dorphs fyring: Kvinder, nu må i simpelthen stoppe

Holder sig fra alkohol

Du fortalte i Politiken, at du får beroligende medicin for at kunne sove. Er det noget du har haft overvejelser om at tage, set i lyset af dit tidligere misbrugsproblem?

– Jeg får hver aften en enkelt pille, der lige luller mig i søvn. Jeg er ikke på de tunge sager eller lykkepiller. Jeg har aldrig været længere væk fra at have lyst til at drikke alkohol igen. Jeg havde ikke klaret det her, hvis jeg havde dulmet det med alkohol. Så havde det ikke været til at komme igennem. Det handler om at tænke klart, forstå sit eget rationale, passe på sig selv, sove, tale med de nærmeste og udføre det på en måde, så jeg også reparerer mig selv. Og det gør man ikke med en flaske rødvin.

LÆS OGSÅ: LISTE: De blev skilt i 2020

Også Jes' kollega Jens Gaardbo er blevet taget af skærmen efter TV 2's advokatundersøgelse. Indholdsdirektør på TV 2, Lotte Lindegaard, har i ”Presselogen” på TV 2 News sagt, at der i alt kom fem sager ud af undersøgelsen.

– Der kom fem sager, som havde ansættelsesmæssige konsekvenser for dem, der var involverede. Hvis der er krænkelsessager, skal der ageres på dem, også hvis det har personlige konsekvenser, sagde hun.

Jens Gaardbo, da han var vært på TV 2-programmet Hjertegalla (Foto: Bo Nymann)

LÆS OGSÅ: Jens Gaardbo i stormvejr: Færdig på TV 2

Uvis fremtid

Jes er afklaret med, at sagen måske betyder, at han ikke skal være tv-vært igen.

– Jeg er ufrivilligt blevet tildelt en mulighed for at holde fri i lang tid, så selv om der har været et par forespørgsler, har jeg ikke lige nu brug for at komme på arbejde på mandag. Jeg skal bruge lang tid på at komme mig og finde mig selv. Jeg har fundet ud af, at tabet af min status som tv-vært er meget lille. Måske kommer jeg aldrig til at være vært på et program igen, men det er helt okay, siger Jes Dorph.

LÆS OGSÅ: Lykkelige Dennis Knudsen: Jeg skal være far igen