Jes Dorph-Petersen

Jes i store økonomiske problemer: Beder om hjælp

Jes Dorph-Petersen beder nu sin omgangskreds om økonomisk støtte.

I dag tikkede en ganske ualmindelig mail ind hos mange af Jes' venner og tidligere kollegaer i mediebranchen. Ifølge Ekstra Bladet indleder Jes sin mail med:

Jes Dorph i retten: Som en afhøring

-  Kære ven, kollega, ex-kollega, bekendte eller familiemedlem. Jeg beder hermed om din hjælp.

Den 65-årige journalist, der ellers var kendt som den karismatiske vært i programmer som "GO' Morgen Danmark" og "GO' Aften Live", måtte efter en intern undersøgelse på TV 2 vedrørende seksuelle krænkelser forlade sin post. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Nu beder han altså sin omgangskreds om hjælp her til formiddag.

-  Sidste år anlagde jeg sag ved domstolene mod advokaten, der i 2020 udførte den advokatundersøgelse for TV 2, som kostede mig min karriere og som også har påvirket mit og mine nærmestes liv markant. Om kort tid - den 14. januar 2025 - indledes erstatningssagen ved Østre Landsret i København. Her er den berammet til fire retsdage, skriver Jes i mailen.

I den pågældende mail skulle Jes desuden beskrive, hvordan han ikke har haft fast arbejde i små fire år - efter, han fratrådte sin stilling på TV 2. Pengene er derfor små for den tidligere tv-vært. Og skandalen har da også kostet dyrt på kontoen.

Natasja Crone: ”Det er hårdt, når man skal sige det uigenkaldelige farvel”

- I korte træk er det min påstand, at advokat Yvonne Frederiksen skal dømmes for adskillige ansvarspådragende fejl og mangler i forbindelse med advokatundersøgelsen, der konkluderede, at jeg i to tilfælde havde udvist krænkende adfærd for 23 og 21 år siden', uddyber Jes i mailen.

Berørt Nikolaj Coster-Waldau: Min far var ikke min rigtige far

Advokaten Yvonne Frederiksen stod i spidsen for advokatundersøgelsen - en advokatundersøge, Jes ser på med kritiske briller. Jes kræver en erstatning på intet mindre end 1,6 millioner kroner for "svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til psykologer". Det er altså dén sag, Jes håber på at få støtte til i sin mail.

Ditte Okman reagerer midt i shitstorm: Jeg er ikke racist

Har modtaget flere reaktioner

Til HER&NU fortæller Jes, at han ikke har tal på, hvor mange han har sendt mailen til.

- Jeg har sendt den til dem, som jeg har mailadresser på. 

Og Jes har da allerede modtaget flere reaktioner på sit brev.

Julie Ølgaard har mistet sin mor: Kæmpe hul i hjertet

- Jeg har fået flere reaktioner og økonomisk støtte. Jeg siger ikke hvor meget eller fra hvem. Men jeg har fået flere tilkendegivelser, og der er også flere, der har skrevet bagom. Så også fra folk, jeg ikke sendte mailen til. Det var jo ikke meningen, at det skulle ud i medierne, men det dukkede hurtigt op. Det er fair nok.

Charlotte Lytton Kejser åbner op om bruddet

En retssag af sådan en størrelse er da heller ikke billig.

- Jeg ved, hvad omkostningerne er for at gennemføre den her retssag. Jeg kender min egen økonomi, jeg ved, at jeg passer godt på mine penge, og jeg har ikke så mange, som jeg havde engang. Derfor har det været et nødvendigt skridt for mig at høre, om nogen vil hjælpe. Det er svært at betale sådan en sag. Mange tror måske, at det er gratis i Danmark at føre en retssag. Det kan jeg skrive under på, at det er det ikke. Det er faktisk pissedyrt på alle måder, fortæller Jes.

Remee 50 år: Afslører vild overraskelse

Jes har ingen kvaler i forhold til den pågældende mail, som nogen måske anser som tiggeri.

- Jeg gør det med god samvittighed. Jeg tvinger ingen til at donere penge, fastslår han.

Piver ikke

Siden 2021 har Jes haft umanerlig svært ved at finde et nyt arbejde. Han har da også søgt stillinger, der på ingen måde rimer på mediebranchen. 

- Jeg har ikke noget job lige nu. Jeg har søgt jobs, det har været svært at få noget. Jeg har lavet lidt løst, men jeg har ikke haft et fast job, siden det her skete for fire år siden. Jeg har også en alder nu, hvor dét alene gør det svært. Jeg piver ikke, det hele handler ikke om den der sag. Det er et meget aldersfikseret samfund, hvor det er svært at finde noget at lave. Det rammer mig nu, fortæller Jes og tilføjer:

Carla Mickelborg i kærestesorg: Vil have eksen tilbage

- Jeg har søgt jobs langt fra min spidskompetence. Hvilke det drejer sig om, vil jeg ikke sige. Men de jobs har jeg heller ikke fået. Jeg har ikke været kræsen eller snobbet i min jobsøgning, men det er ikke lykkedes, afslutter Jes.