Inger Støjbergs klare opfordring: Køb julegaver lokalt

Inger Støjberg køber hellere sine julegaver lokalt end at handle på nettet.

Mens vintermørket sænker sig over den lille provinsby Hadsund ved Mariager fjord, så er formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, ude på sin julemission.

Hun skal købe julegaver, vin til juleaften og festligt tøj til årets julefrokoster.

LÆS OGSÅ: Anders Hemmingsen er forsvundet

– Min søster Agnete plejer at hjælpe mig med at købe julegaver. Jeg skal købe 10 gaver i år til den nærmeste familie og venner, fortæller Inger Støjberg, 49, som holder julen med sine to søskende, deres børn og mor Gudrun. Og selvfølgelig sin hund, Ludvig.

Uden helt at afsløre familien Støjbergs mandelgave, fortæller Inger gerne, at det er lækker chokolade fra vinbutikken i butikcentret i Hadsund. (Foto: Niels Henrik Dam)

Mange fristes til at sidde hjemme i sofaen, ordne alle julegaveindkøbene fra iPaden og så få kasserne leveret til døren. Men ikke Inger Støjberg.

– Jeg går meget ind for at handle lokalt i Hadsund og omegn. Vi vil jo alle sammen gerne have nogle nærmiljøer, som fungerer, og de fungerer kun, hvis vi alle sammen er med til at støtte op, siger Inger og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Bieber taler ud om graviditet

– Det gælder både, når man handler i hverdagen og til jul, men også lige så meget at deltage i lokale arrangementer som julefrokosten nede i hallen. Og det gør jeg gerne, siger Inger grinende.

Artiklen fortsætter under billedet...

Inger fik en tidlig julegave i år, da Hadsunds to største Melodi Grand Prix-fans, Inger og veninden Gitte, mødte Melodi Grand Prix-legenden Johnny Logan til 'Året der gak'-showet. (Foto: Klaus Bo Christensen)

HER&NU møder Inger Støjberg i Friis Wood & Deli i det lokale butikscenter i Hadsund, hvor det tydeligt mærkes på stemningen i den julepyntede butik, at Inger er stamkunde.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche deler svær besked

– Portvinen er til juleaften. Jeg kommer næsten altid med vinen juleaften, i hvert fald, hvis det er hjemme hos min mor, fortæller Inger og vælger en portvin på anbefaling af Ninna.

Inger gør sig meget umage og smager gerne på et par portvine for at finde den helt rigtige til juleaften. – Det kan godt udvikle sig festligt, når vi bliver inviteret til at drikke sjatter efter lukketid her i butikken. (Foto: Niels Henrik Dam)

Turen går videre gennem den julelyspyntede by, og Inger gør stop hos tøjbutikken FRYS. Missionen er at finde et par fine sæt tøj til decembers festligheder.

– Jeg skal til tre julefrokoster i år. Den ene er helt lokalt, for det er med naboerne hjemme på vejen. Den anden er også ret lokal, for det er med naboerne hjemme på vejen, som jeg følges med over i Hadsund-hallen. Og den sidste er med kollegaerne i partiet, fortæller Inger, som har kastet sin kærlighed på en flot grøn glimmerkjole.

LÆS OGSÅ: Tobias Rahim banket af 18-årig

Til hverdag går hun meget i mørkt tøj, men når det kommer til tøjet til julefrokosten, så er hun tæt på at løsne op for den velkendte knude i håret. Det fortæller hun om over en kop varm gløgg foran pejsen på Færgekroen i Hadsund, mens Ludvig får en tidlig julegave i form af julens største kødben.

– Til julefrokoster og nytårsaften må der gerne være lidt mere spræl i. Det sætter vi også en stor ære i nabogruppen, hvor vi alle sammen er iført vores rensdyr-sweaters til julefrokosterne i december.

LÆS OGSÅ: SE KLIPPET: Dennis Knudsen er med i Pyrus-julekalender