I babylykke: Elvira Pitzner afslører graviditet
Der er meget at glæde sig over for Elvira Pitzner og Mortada Haddad, som har delt en række scanningsbilleder.
Elvira Pitzner og Mortada Haddad delte i går en række billeder fra en dag i kærlighedens tegn.
LÆS OGSÅ: Anders aldrig i tvivl: Vild med hende fra starten
Parret fejrede nemlig, at de er blevet forlovede, men det er ikke det eneste glædelig nyhed, som parret angiveligt har delt med familie og venner på den festlige dag.
I et opslag på Instagram deler Elvira Pitzner nemlig et billede af sin gravide mave, hvor hun hertil også viser et scanningsbillede.
LÆS OGSÅ: WHAT! Så vild er Elviras forlovelse
HER&NU/Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Elvira Pitzner, som i skrivende stund ikke er vendt tilbage.
Hvis man zoomer ind på scanningsbilledet, kan man tyde, at det er blevet taget den 17. april, da 'Diamant'-datteren var 12 uger og én dag henne i sin graviditet.
Det betyder, at hun i dag er præcis 13 uger henne, og hun har derfor formentlig termin i slutningen af oktober.
Mortada Haddad har ligeledes delt en video på sin Instagram, hvor han deler, at parret skal være forældre, og lykønskningerne vælter ind i kommentarsporet.
LÆS OGSÅ: Elvira afslører forlovelse: I said yes
Til Ekstra Bladet bekræfter parret den lykkelige nyhed, hvor Mortada Haddad ligeledes deler, at det er en planlagt graviditet.
- Ja, det var helt bestemt planlagt. Vi var fast besluttede på, at hvis vi kom igennem vores prøvelser sammen, så ville vi tage vores forhold til det næste skridt og starte vores egen familie, siger han til mediet.
Du kan se opslaget herunder: