'Huset' vinder altid: Dansk tv-serie høster tre store'Robert'-priser

En af aftenens helt store vindere til 'Robert Prisen' er tv-serien 'Huset'.

- 'Huset' vinder altid, sådan indledte David Dencik sin takketale, da han fik prisen som Årets mandlige hovedrolle i tv-serien 'Huset'.

LÆS OGSÅ: Katherine Diez og Adam Price går fra hinanden

Har man set tv-serien om fængselsbetjentene i Vridsløselilles fængsel, så ved man, at det var en sætning, der blev brugt flere gange.

Til HER&NU sætter David flere ord på rollen som Henrik i 'Huset'.

- Det var mit livs rolle, den har fyldt rigtig meget, fortæller David og sætter flere ord på:

- Folk har sms'et mig og skrevet, det var mit livs rolle - det var jeg ikke selv klar over, men jeg tror, de har fat i noget, for det var en meget stor rolle i en meget god serie. Jeg har haft gode roller før i ting, der ikke blev lige så vellykket, fortæller David.

LÆS OGSÅ: Sebastian Bull forelsket

Tilbage i 90'erne startede David allerede sin gang i Vridsløselilles fængsel, da han i sine yngre dage arbejdede i købmanden i netop det fængsel, hvor optagelserne fandt sted.

- Det var et studiejob, men som har levet i mit indre, og da jeg fik denne her rolle i 'Huset', så følte jeg, at det hele faldt sammen, der var en research, der var blevet lavet i 90'erne, som jeg virkelig godt kunne bruge, fortæller David.

Foruden prisen som 'Årets mandlige hovedrolle' vandt Sofie Gråbøl også 'Årets kvindelige hovedrolle' for selvsamme tv-serie. Sofie var dog ikke til stede lørdag aften til at modtage prisen.

Derudover vandt 'Huset' også den helt store 'Robert' for 'Årets bedste tv-serie'.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Mads Mikkelsen overrasker på den røde løber

Foruden de tre helt store 'Robert'-priser vandt 'Huset' også for 'Årets bedste mandlige birolle' og 'Årets bedste kvindelige birolle'. Her vandt Gustav Giese og Laura Christensen.

David Dencic vinder Robert for bedste mandlige rolle i tv-serien 'Huset'.
Laura Christensen og Gustav Giese vinder hver en 'Robert' for årets biroller i tv-serien 'Huset'.