Hugo Helmig er død: Familiens rørende afsked

Hele familien tager rørende afsked med Hugo.

D. 23. november afgik musiker Hugo Helmig ved døden. Han blev blot 24 år gammel.

LÆS OGSÅ: Hugo Helmig fundet død

På Instagram sender hele familien rørende afskedshilsner til deres søn og bror.

Far, Thomas Helmig, skriver:

- På dit alt for korte livs sidste aften sad vi to sammen i sofaen i din lejlighed. Vi spiste og så “Notting Hill”, og vi snakkede, og vi snakkede. Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op. Og nu er du så pludselig ikke “her” længere, men lever videre et sted “Dybt inde i mit hjerte”, hvor jeg vil bære dig med ømhed, stolthed og betingelsesløs kærlighed resten af mit liv. Jeg er så uendeligt taknemmelig for hvert eneste sekund,jeg fik sammen med dig. For evigt.

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Thomas Helmig (@tomhelmig)

LÆS OGSÅ: Thomas Helmig var hos Hugo, da han døde

Mor, René Toft Simonsen skriver:

- Men en engel fra himmelen viste sig for ham og styrkede ham ❤️

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Renee Toft Simonsen (@reneetsimonsen)

Storesøster, Ida Marie Helmig

- 🤍Jeg savner dig… Hver dag… Hele tiden.. Tak for dig Lillelort, tak for dig🤍

LÆS OGSÅ: Hugo Helmigs søster: Det har været et mareridt

Storesøster, Ulrikke Toft Simonsen skriver:

- Kære elskede Hugo, jeg ville ønske, jeg kunne gå en uge tilbage i tiden og sikre mig, at du virkelig forstod, hvor meget jeg elsker dig og altid vil elske dig helt ind i knoglerne. Jeg kan ikke forstå, at du ikke skal vokse op og være onkel for min datter, og at jeg aldrig mere skal kramme dig og kysse dig eller høre dig tusse rundt og se fodbold i min lejlighed, men minderne er forevigt ❤️

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af 🕷 (@ulrikkeulrikkee)