Her er de kendtes sommerferieplaner
De kendte holder naturligvis også sommerferie, men hvad skal de egentlig? Det kan du få et svar på lige her.
Ligesom resten af Danmarks befolkning har de kendte også sommerferie, og i år er ingen undtagelse.
Da HER&NU mødte nogle af dem til premieren på 'Cirkus Summarum' sidst i juni, spurgte vi ind til, hvad deres ferieplaner var, og nu har vi samlet et overblik her.
Kristina 'Mulle' Kristiansen:
Selvom den 34-årige håndboldspiller blev mor for anden gang i efteråret sidste år, afholder det ikke hende og sin forlovede Louise Vejsager at tage på sommerferie i udlandet.
- Vi skal til Italien, vi skal bare ned og have varmen ved noget pool og noget strand. Vores søn elsker at bade og lege og hygge sig, så det er planen i år.
LÆS OGSÅ: Amanda Sascha og kæresten flytter til udlandet
Rasmus Bjerg:
Skuespilleren og sangeren har tråd i mange projekter for tiden. Foruden et projekt, hvor han har skrevet 14 sange, som han har publiceret, fortsætter han med at turnere rundt i landet med sin koncerthyldest til John Mogensen.
Alligevel har han dog plads i kalenderen til at trække stikket for en stund.
- Vi har et sommerhus oppe ved Vejby, så der skal vi op, fortæller han.
Petra Nagel:
Selvom sommeren primært byder på flytning for familien Nagel, som lige har solgt deres bolig i Valby, kan familien på fem dog også se frem til lidt afslapning.
- Vi er så heldige, at vi har et lille sommerhus oppe i Odsherred, så vi skal også være deroppe, lyder det fra 'Bachelorette'-værten, som forbliver i Danmark.
- Nu er jeg så priviligeret, at jeg har et job, hvor jeg er ude og rejse og lave et realityprogram, så vi skal ikke ud og rejse og flyve og alt muligt, det gør vi, når jeg er på arbejde.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen i retten igen
Pelle Hvenegaard:
- Vi tager i sommerhus i Nordjylland, og så skal vi sejle fra Kirkenæs til Bergen, lyder det fra tv-værten og forfatteren, som håber på godt vejr.
Benjamin Hav:
- Vi skal til Bornholm, og så spiller jeg på 'Gæstgiveren' (i Allinge, red.) her om to uger, fortæller sangeren og Youtuberen, der da også skal til både Italien og Sverige i løbet af sommeren.
Simon Stenspil:
- Vi tager på tur i den gamle Folkevogn, som jeg altid har drømt om, lyder det fra 'Badehotellet'-stjernen, der for ganske nylig er blevet far igen.
Bilferien kræver dog, at skuespilleren får fikset bilen, som lige nu ikke kan starte, fortæller han.
- Forhåbentligt kan den starte lige om lidt, og så kører vi ud i verden, hvor vi starter med noget så eksotisk som Sverige, fortsætter han.