Helena Witt tager bladet fra munden: Jeg har grædt virkelig meget
Nu bryder 'Bachelor'-stjernen tavsheden, efter hun for et par dage siden lagde et billede op fra førersædet på motorvejen.
De seneste dage har Helena Witt befundet sig i et blæsevejr, efter hun lagde et noget så kontroversielt billede op på sin Instagram story.
LÆS OGSÅ: Martin om drama på ‘Paradise Hotel’: Det ramte mig
På billedet, som blev slettet kort efter, men florerer på Reddit, kan man fra førersædets vinkel se en motorvej i baggrunden og nålen på speedometeret, som er tæt på at nå de 130 kilometer i timen.
- 2,5 times kørsel og fem timers søvn. Men der venter et skønt julebord og godt selskab, skrev Helena til billedet.
Det har skabt forargelse på særligt Reddit, hvor folk blandt andet har kaldt det "klam og respektløs adfærd", og flere brugere har skrevet, at de både har unfollowet hende og anmeldt hende til politiet.
Nu bryder 'Bachelor'-stjernen endelig tavsheden og er igen tyet til tasterne på sin story.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Mads raser over 'Paradise Hotel': Forfærdeligt tv
- Jeg vil gerne undskylde for den story, jeg lagde op for nogle dage siden. Det billede skulle aldrig have taget - det er der vist ingen, som er i tvivl om, indleder Helena og forklarer situationen:
- Det er vigtigt for mig at sige, at jeg først lagde det op, da jeg holdt ind på Circle K. Det gør selvfølgelig ikke faktummet bedre af at tage et billede, mens man kører bil, men qua min indbakke er det en ting, jeg gerne vil sige.
LÆS OGSÅ: Ærgerlig Dennis Knudsen: En rigtig røvjul
Den lange tråd på Reddit, hvor alverdens kreative skældsord bliver brugt om influenceren, må være et lille praj om, hvordan hendes indbakke ser ud, for det har tydeligvis gjort indtryk på hende.
- Jeg har virkelig virkelig grædt meget de sidste par dage på baggrund af de ubehagelige beskeder, som er kommet ind. Jeg er først og fremmest enormt sur på mig selv, men også virkelig ked af, at den er kørt så langt ud, skriver hun videre og afslutter:
- I de her dage lærte jeg det hele på den hårde måde, og det må jeg tage med mig. Jeg føler i hvert fald for at undskylde over for jer og for mig selv.
LÆS OGSÅ: Philip og Simone jubler: Skal være forældre igen