'Bachelor'-par kan endelig ånde lettet op
Kasper og Helena har fået deres største ønske opfyldt allerede inden jul.
For lige knap en måned siden fortalte Kasper Skak og Helena Witt, som mødtes for rullende kameraer i 'Bachelor', at de var i kamp mod tiden. De havde fundet deres drømmelejlighed sammen, men deres køb var betinget af et salg af Kaspers lejlighed inden 15/12.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så beskidt var Majbritt efter 'Robinson'
Nu er der dog godt nyt fra parret. Med ni dage igen til deadline kan de ånde lettet op og vinke farvel til lejligheden. Det afslører Helena på Instagram, og overfor HER&NU/Realityportalen uddyber hun.
LÆS OGSÅ: Janni Ree afslører vild julebommert
- Det er SÅ dejligt! Vi har aldrig rigtig været i tvivl om, at vi stadig ville bo her i København, da både Kaspers arbejde og mange af vores venner bor her. Så vi bliver i storbyen. Det, der har været vigtigt for os, var at få et fælles hjem og selvfølgelig også flere kvadratmetre, fortæller Helena.
Hun vil ikke fortælle, om de bliver på Amager, eller om de har kastet deres kærlighed på et andet sted i København, men de har tidligere fortalt, at de gerne ville tættere på centrum. Noget tyder dog på, at de ikke rykker langt fra Amager.
LÆS OGSÅ: Sy Lee åbner op om svær tid: Bror var homofob
I kommentarsporet skriver Caroline Dahn fra 'Bachelor' nemlig, at hun glæder sig til at få Kasper og Helena tættere på sig - på Carolines Instagram kan man følge hende og kæresten Mikkels renovering af deres lejlighed på Amagerbro.