Gorm & Gregers er stadig i topform: Vi udfordrer hinanden
Selvom makkerparret fylder 170 år, er de stadig i den bedste form.
Det mest kendte makkerpar fra DR-monopolets tid, Gregers Dirckinck-Holmfeld og Hans-Georg Møller – også kaldet Gorm & Gregers – mødtes til en uformel skål i champagne på Holte Havn nord for København i anledning af deres runde fødselsdage. Gregers rundede nemlig 90 år 4. august, mens Gorm blev 80 i sidste fredags.
– Der er ikke så meget at gøre ved det. Men helbredet har det nogenlunde. Jeg kommer lige fra to timers tennisspil, siger Hans-Georg Møller, mens han skåler med sin gamle makker og ven.
Selvom det er længe siden, de herrer huserede på tv sammen, især i 'Lørdagshjørnet' med tre millioner seere til hvert program, har de siden bevaret et godt venskab, og de har begge adresse i Holte.
LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Jonas afslører: Hun er min yndling
– Første gang jeg mødte Gorm, og han åbnede munden, troede jeg, han var fynbo, men så fik jeg at vide, han er fra Als i Sønderjylland, siger Gregers med et smil.
– Trods alt holder vi dog stadig sammen, og er gode venner. Styrken var vores forskellighed, siger Gorm, der inviterede Gregers og frue med til sin fødselsdag forleden.
– Vi har altid haft en giftig kemi, afslører Gregers med slet skjult ironi.
CHOK: ‘Vild med dans’-par smidt ud den første dag
– Vi bekræftede ikke hinandens verdensbillede, men udfordrede hinanden hele tiden. Jeg er sikker på, Gregers syntes, jeg var forfærdelig indimellem. Derfor endte det også med, vi blev de bedste på tv, mener Gorm, og giver med den udtalelse grund til store smil hos det gamle makkerpar, der i større eller mindre grad ”opfandt” datidens programmer.
– Vi kan jo godt være vidt forskellige, men arbejde i samme afdeling og finde løsninger på udfordringerne, fortsætter den første 'Her er dit liv'-vært Gregers Dirckinck-Holmfeld, mens Gorm gransker sin strålende hukommelse.
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Forsidefrue’ på hospitalet efter voldsom blødning
– Nogle gange skændtes vi, så det bragede. Ofte uenige, men aldrig så meget, at det gik over i uvenskab. Bagefter sparkede Gregers mig bagi, og så gik vi ind i tv-studiet og sendte live med stor glæde, afslører Gorm.
LÆS OGSÅ: Efter fire aborter: Tv-kendis har født
Efter at have forladt DR i midten af 90’erne fortsatte Gregers sit virke som teater- og musikanmelder på Ekstra Bladet, hvor han oprindelig kom fra, mens Gorm fortsatte på DR, hvor han havde et bredt virkefelt som blandt andet producer, tilrettelægger, redaktør, nyhedsoplæser på TV-avisen og Sporten, B&U-afdelingen, vært på 'Sporløs' og konceptudvikler.