Francis’ og Umuts nære forbindelse: Følsomme kokke
De to mesterkokke er forbundet på en helt særlig måde.
Det var en drømmetjans, da TV 2 bad de to kokke Umut Sakarya og Francis Cardenau om, sammen med komiker, skuespiller og musiker Simon Juul Jørgensen, at rejse ud i verden og spise sammen i 'Tre sultne mænd'.
LÆS OGSÅ: 'Grænseløst forelsket'-par er blevet forældre
Selvom den ene er i 30’erne, har tyrkiske aner og erobrede danskernes hjerter med stegt flæsk og persillesovs, og den anden er midt i 60’erne, fransk helt ind i knoglerne og har fået to Michelin-stjerner for sin gourmetmad, så har de to kokke en del til fælles.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Datede i ugevis
Begge har haft et stressende liv i restaurationsbranchen, men har formået at stoppe op og sadle om til et liv med mere ro og mening.
Og så har Francis og Umut begge oplevet at have et knap så tæt forhold til deres fædre.
Umut fortæller i programmet om sin fars utroskab, forældrenes skilsmisse og tiden alene hos faren. Og meget af det forstår Francis.
LÆS OGSÅ: Bremset af TV 2: Gustav havde nøgne planer
– Det var hårdt at tale med min far, og min mor var meget overfladisk, for i Frankrig er børn bare børn. Man taler ikke til børn som til voksne, fortæller Francis Cardenau, 64, som til gengæld havde et tæt forhold til sin mormor.
– Min skole lå tæt på det køkken, hvor hun arbejdede. Jeg elskede at sidde hos hende og høre hende strikke og fortælle anekdoter.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer på usikker grund: Søger hjælp
Simpel lykke
Følsomheden er også noget, som de to kokke har taget med i programmet.
– Vi er tæt forbundne og er ikke bange for at vise vores følelser. Kokke er meget følsomme. Alle de følelser, vi viser i 'Tre sultne mænd', er helt ægte. Vi kyssede og krammede hinanden, når vi følte for det, siger Umut Sakarya, 33, der kom til Danmark som 12-årig med sin mor og bror.
De to venner mødes på Francis’ gård i Arresø, hvor han nu lever af at dyrke frugt og grønsager, vin og honning.
LÆS OGSÅ: Efter lang kamp: Her er Amalies nye liv
– Livet med Michelin-stjernerne var en gang, og det var jeg ret glad for. Men jeg har altid været glad for at lave mad, og for mig er det en gave at kunne give god mad til mennesker. Nu dyrker jeg grøntsager. Det at spise friske grøntsager hver dag vil jeg gerne give videre til de næste generationer, siger Francis.
Francis er både et forbillede, en inspiration og en sparringspartner for Umut, der blandt andet vandt 'Masterchef' i 2015 med René Dif.
LÆS OGSÅ: Nynne efter 'Robinson': Det kom bag på mig
I dag lever Umut, efter salget af sine restauranter, af gastronomisk formidling, hvor han rådgiver virksomheder i markedsføring.
– Fremtiden for mig er at købe et landsted ligesom Francis og bruge det som platform til formidling om mad. Jeg formidler også om mad på mine digitale platforme. For mig kommer lykken ikke af at få en større bil, men af at have ro og orden og kunne give videre. Jeg er mere lykkelig i min kolonihave end i Dubai.
Se 'Tre sultne mænd' på TV 2 mandag kl. 20.00 eller på TV 2 Play.
LÆS OGSÅ: Thomas Eje gør revy comeback