Esben Dalgaard åbner op: Derfor bruger jeg sminke
Skuespilleren åbner op om, hvordan sminke får ham til at føle sig som sit gamle jeg.
Som skuespiller er man vant til at skulle have sminke på, når kameraerne ruller. Men skuespiller Esben Dalgaard bruger også sminke i sin hverdag - når han har lyst.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Jeanette Ottesens søn er blevet døbt
- Jeg tager nogle gange sminke på! Sådan er jeg! Jeg kan li’ det! Og nej! Det er IKKE for at ligne Morten Stig (ikke KUN i hvert fald). Nogle gange føles det bare godt! Jeg føler mig en my stærkere. Lidt som den gamle mig! Andre dage gider jeg ikke! Lad der nu være plads til alle. Forskellighed er vidunderligt!, skriver Esben i et opslag på Instagram, som kan ses nederst i artiklen.
I efteråret fik den 46-årige skuespiller beskeden om, at hans modermærkekræft var vendt tilbage, efter at han tidligere var blevet behandlet og raskmeldt. Denne gang medfulgte beskeden om, at sygdommen ikke kunne helbredes men kun behandles.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-deltager indlagt: Har aldrig oplevet sådan en smerte
En bivirkning ved hans behandling er, at han mister pigmentet i sit hår, bryn og vipper, så han på kort tid er gået fra at være mørkhåret til at være gråhåret.
Jeg ligner et spøgelse
Esben udtrykte til 'Knæk Cancer'-showet tilbage i 0ktober, hvordan han blev rørt over og inspireret af en ung, kræftramt kvinde, der selv går meget op i at lægge makeup, fordi det betyder meget for hende ikke at se syg ud, så måske det er her, idéen om sminken kommer fra.
– Jeg kan nogle gange se mig selv i spejlet og få et chok over, at jeg ligner et spøgelse, som jeg ikke kan genkende, udtalte Esben, efter han havde været vært på showet.
LÆS OGSÅ: Grev Felix satser formue: Har investeret i Alexandras ekskæreste