Efter to år: Joan Divine stopper
Præcis kl 03 for 14 dage siden valgte hun at sige stop.
Joan Divine blev mor til Felix i juli 2021 efter ni år i fertilitetsbehandling. Siden Felix blev født for lidt over to år siden, har Joan ammet sin søn, men den tid er netop forbi, det afslører hun i et længere opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: Kommer der mere 'Balladen om kolonihaven'?
- For 14 dage siden valgte jeg at stoppe med at amme kl 03 om natten. Hvorfor lige det tidspunkt, tænker i? Det var lige det tidspunkt, jeg var klar til det, for det er noget, jeg skulle tage tilløb til rigtig mange gange. Det er noget, der har fyldt enormt meget - ikke at stoppe, men det at amme, skriver Joan indledningsvist i opslaget.
Ifølge Joan har amningen været noget af det mest hyggelige, og derfor har det været svært at stoppe.
- Han spørger stadig til babs, men han er begyndt at forstå, at de ikke dur mere, skriver Joan.
Ny fertilitetsbehandling?
Ifølge Joan er der også en anden grund til, at amningen skal stoppes nu.
- Jeg skal til Dr. Olga Zaytseff til Oktober og have lavet nogle undersøgelser, som jeg kun stoler på, de laver ordenligt. Jeg skal nok lave en update på det, når alt er på plads. I forbindelse med det, skulle jeg nemlig starte på noget medicin, som gør, at jeg ikke må amme, forklarer Joan.
LÆS OGSÅ: Fantastisk sommer: Manu Sareen forlovet
Olga Zaytseff er fertilitetsspecialist og ejer af OLGA Fertility Clinic.
Joan har siden 2013 boet sammen med 'Vild med dans'-danseren Michael Olesen, som hun har sønnen Felix med.
LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen viser hemmelig kæreste frem
Se hele opslaget herunder: