Efter syv måneders succes: Derfor dropper Sukkerchok-stjernen OnlyFans igen
Siden oktober har Kat Stephie begejstret med billeder og videoer på betalingssiden.
Sideløbende med sin karriere som skuespiller og manuskriptforfatter, vovede Kat Stephie, 37, sig i oktober ud i et nyt eventyr på OnlyFans, hvor hun solgte sensuelle billeder og video af sine fødder.
Artiklen fortsætter under videoen
For den tidligere Sukkerchok-sanger var profilen på OnlyFans, som mange primært forbinder med hjemmelavede pornovideoer, en del af rejsen for selv at elske sin størrelse 40-fødder.
Men efter syv måneder med masser af succes, trækker hun den 1. maj stikket for igen at hellige sig musikken.
LÆS OGSÅ: Søstrene fra 'Først til verdens ende': Begge forelsket i Jacob
- Jeg lukker den om en måned. Jeg har simpelthen ikke tid. Det er et fuldtidsjob. Folk har været søde og sagt, det er fint, og at der skal være plads til alt i livet. Der er god forståelse, og folk er søde, fortæller hun til HER&NU.
På sin vej tilbage til musikken bliver hun fulgt af et tv-hold, der blandt andet var i hælene på hende, da hun mandag aften deltog i landspremieren på Cirkus Arena, hvor hendes "Sukkerchok-søster", Malene Qvist, er sprecstallmeister sammen med Bubber.
LÆS OGSÅ: Efter øjenulykke: Soeren Le Schmidt er blevet opereret
- Jeg er begyndt at lave musik igen helt solo. Så man følger blandt andet om min vej tilbage til musikbranchen. Ikke på den måde, man har set 100 gange før, men den alternative vej - uden pladeselskab og uden at skulle være afhængig af A-rotation på radio. Bare direkte ud til publikum. Jeg kunne godt tænke mig at vise, at der en anden vej, når man er kvinde, har en vis alder og holdninger, at man stadig godt kan få sin chance i branchen, slutter Kat Stephie.