Efter kæmpe nedsmeltning: Ansatte skal have psykologhjælp
For Dennis Knudsens vedkommende er hændelsen dog ikke noget, han dvæler ved.
I kølvandet af, at Dennis Knudsen i sidste uge mistede besindelsen, da han blev nægtet adgang Molslinjens færgeovergang til Odden, fordi han og hans tre børn kom for sent, er de involverede medarbejdere blevet tilbudt professionel hjælp.
Det bekræfter Jesper Maack, kommunikationschef hos Molslinjen, over for Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Niels Erik uddyber: Derfor skulle Sarah hjem
- Vi har fire medarbejdere, som har været involveret i hændelsen. Efter grundige interne debriefinger er de alle blevet tilbudt nogen at tale med. Det har tre af dem takket ja til, beretter han til mediet.
Under sin nedsmeltning fik kendisfrisøren blandt andet skubbet til en - ifølge ham - ubehøvlet ung mand ved billetkontoret, hvor han også sparkede til et bord hevet i en ledning, så to computere faldt ned fra bordet.
Efterfølgende flåede han en bom af og kørte mod færgen - her var han lige ved at køre en ung kvindelig ansat, som han ikke mener at have set, ned.
Da HER&NU/Realityportalen søndag var i kontakt med Molslinjens kommunikationsafdeling for at høre, hvordan personalet havde det efter fredagens episode, lød svaret ellers, at de havde det "fint".
- Sådan er det måske med oplevelser. At de lige skal bundfælde sig. Der er ikke indkaldt noget kriseberedskab. De har bedt om at tale med nogen - og det får de selvfølgelig mulighed for, forklarer Jesper Maack til HER&NU/Realityportalen.
Er videre
Til HER&NU/Realityportalen fortæller Dennis Knudsen, han det gør ham ked af det at høre, at optrinnet har haft så voldsom en effekt på medarbejderne.
- Jeg har jo sagt stor undskyld, så jeg synes ikke, jeg kan sige meget mere. Jeg er selvfølgelig ked af, at det har den konsekvens for dem, men de er jo en stor koncern og det er jo dejlig professionelt, at Molslinjen tager hånd om sine medarbejdere.
Har du selv haft brug for at bearbejde hændelsen?
- Jeg har tre børn, jeg kan ikke gå og bruge mit liv på noget, som jeg har sagt undskyld for, så jeg er videre. Det er jeg jo nødt til. Jeg skal være en glad og positiv far, og jeg har salonen fuld af kunder, lyder det fra Dennis Knudsen, der tilføjer:
LÆS OGSÅ: Lise Rønne scorer nyt job
- Så kan man sige: Okay, der er ingen, der er døde. Det er forfærdeligt, jeg har sagt undskyld og det er sørgeligt, at jeg reagerer sådan. Jeg er nødt til at leve videre - og det gør jeg også. Børnene har det godt og alt er, som det skal være.
Selv går kendisfrisøren da også bare og venter på at finde ud af, hvad efterspillet betyder for ham - herunder, om der er en bøde eller sigtelser i vente.
- Så venter jeg på den konsekvens og den eventuelle retssag, der vil komme, og så må jeg tage det derfra. Men ellers fylder det ikke så meget mere i mit liv nu, afslutter Dennis Knudsen.