Diez' vilde liv: Få de mest chokerende detaljer fra bogen her
Utroskab, kokainmisbrug og en graviditet, der gik galt. Afsløringerne er mange i Katherine Diez' nye bog.
Indrømmelser og bekendelser om sex, stoffer, utroskab og kendte ekskærester vælter ud af Katherine Diez, 35 år, i hendes nye bog ”I egen barm”. Og det vælter tilbage med kritik. Læs nogle af de mest chokerende afsløringer fra bogen og læs om Adam Price, James Price og Dan Jørgensens reaktioner på selvsamme herunder.
LÆS OGSÅ: "Robinson"-deltager skal være far
Utroskab
Utroskab er et gennemgående tema i bogen ”I egen barm”, og her pudser Katherine Diez ikke glorien.
Den tidligere boganmelder og klummeskribent afslører blandt andet, at hun havde en affære med den 57-årige tv-kok Adam Price, mens hun stadig var i et forhold med den daværende klimaminister Dan Jørgensen, 49.
LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-Lisbeth sætter ord på skilsmissen: Savnet er enormt
Men det stopper ikke her.
Efter at have afsluttet forholdet til ministeren og indgået et nyt med Price, fandt den 35-årige forfatter kortvarigt tilbage i Jørgensens arme.
- Et sørgeligt, uselvstændigt, usundt mønster. Men sådan var det. Sådan var jeg, skriver hun.
Kokainmisbrug
Første gang Katherine Diez stiftede bekendtskab med kokain var i 2022, skriver hun i bogen.
På daværende tidspunkt var den 35-årige kulturskribent i et forhold med Adam Price, og forholdet indebar, ifølge Diez, utroskab og sex med flere forskellige partnere. Diez havde ikke selv lyst til at dele dobbeltseng med andre, men i et forsøg på at tilfredsstille og holde på tv-kokken bedøvede hun sig med alkohol og kokain og lod sig rive med.
– Jeg drak mere og mere og tog mere og mere kokain for at holde ud at se Adam have sex med andre kvinder, og for hver gang gik jeg mere og mere i stykker, fordi jeg godt inderst inde vidste, at han ikke var min, skriver Diez
LÆS OGSÅ: Frederik Haun i kæmpe brøler: Åbenlys snyd?
Graviditet
I sommeren 2023 stod Diez glad med en positiv graviditetstest i hånden, skriver hun nu.
Graviditeten endte dog langt fra lykkeligt. Trods løfter om familieforøgelse i starten af forholdet, ønskede Adam Price, ifølge Diez, ikke at få et barn med hende, da det kom til stykket.
– Selvfølgelig skulle vi ikke have et barn sammen. Jeg var alt for syg til at blive mor. Og han var alt for gammel, sagde han, skriver Diez.
LÆS OGSÅ: Thomas afslører: Kys med Mia Lyhne fik konsekvenser
Inden parret nåede at træffe en beslutning om en eventuel abort, viste det sig dog, at graviditeten var uden for livmoderen.
– Han var lettet. Jeg var knust, skriver Diez, som den 9. august 2023 blev kørt på operationsstuen på Rigshospitalet og fik fjernet sin ene æggeleder, hvor graviditeten havde sat sig.
Løj for offentligheden
Tilbage i februar skrev Adam Price i et længere opslag på Instagram, at han og Katherine Diez havde taget en fælles beslutning og gjort forholdet endegyldigt forbi.
Det var dog langt fra sandheden, hvis man skal tro Diez' ord i bogen. Her skriver hun, at Adam forlod hende midt i hendes livs krise.
– Jeg bønfaldt Adam om at vente med at gå fra mig. Ikke nu. Helst aldrig nogensinde, skriver hun i bogen og fortsætter:
– Han pressede på for at offentliggøre bruddet, og jeg kunne ikke udsætte det nok. Han bad mig godkende den tekst, han havde skrevet.
Selvom Kathrine Diez påpegede, at teksten ikke afspejlede virkeligheden, blev den alligevel offentliggjort, som den var.
En klar krænkelse
Adam Price er dybt frustreret og såret over, at Katherine Diez deler ud af private og intime detaljer om deres forhold i sin bog.
Det fortalte han i sidste uge i B.T.-podcasten Q&CO, hvor han også kaldte situationen ”absurd” og ”enormt ubehagelig”.
– Jeg er naturligvis vred over, at mit privatliv er blevet krænket, og jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at jeg er et menneske, der har børn, jeg er et menneske, der har familie, venner, kolleger, som også bliver ramt af det her, forklarer han
LÆS OGSÅ: "Gift ved første blik"-ekspert: Derfor blev jeg så berørt
Tv-kokken overvejer også fortsat at hive sin ekskæreste i retten.
– Der ligger en overvejelse om, hvorvidt det her er noget, der skal have retslige konsekvenser. Den afgørelse har jeg ikke truffet endnu, lød det i podcasten
LÆS OGSÅ: Katherine Diez trækker stikket
Støtter sin bror
Adam Price får dog støtte fra flere sider - blandt andet fra sin brormand James Price, 64 år.
– Jeg må sige, at jeg synes, det er meget forstemmende, at nogen kan synke så dybt i et åbenbart fortvivlet forsøg på at retfærdiggøre sig selv, at man vil udtale sig på den måde om en tidligere kæreste – uanset om man er nok så ulykkelig over, at et forhold er slut, sagde den ældste Price-bror til Ekstra Bladet og pointerede, at sådan en handling må være tegn på en udtalt egocentri og mangel af større empati og karakter.
Helt tavs
Mens Adam Price har gjort det klart, at han tager afstand fra Katherine Diez' bog, forbliver Dan Jørgensen tavs. Jørgensen og Diez præsenterede deres forhold offentligt i 2019 og var sammen indtil januar 2022.