Dennis og Gustav er blandt dommerne i kæmpe konkurrence
I næste uge afholdes Miss Danmark, og her skal Dennis Knudsen og Gustav Salinas blandt andet vurdere pigerne.
Frisør og makeup artist Dennis Knudsen samt iværksætter og sundhedscoach Gustav Salinas er i år blandt dommerbordet til Miss Danmark.
LÆS OGSÅ: Kæmpe kamp: Vennerne er kommet til Ukraine
Det er femte år i træk, Dennis Knudsen skal sidde blandt dommerne i skønhedskonkurrencen, men også for Gustav er det efterhånden en velkendt plads.
- Med far på arbejde og se på smukke damer, som Lucas kalder dem. Måske Aura er med om 20 år, skriver Dennis Knudsen til et opslag, hvor forberedelserne til den store aften er begyndt.
Det er den tidligere 'Vild med dans'-stjerne Lisa Lents, der står bag Miss Danmark som i år afholdes i Cirkusbygningen søndag den 27. August med Claus Elming som vært.