Dennis Knudsen er videre efter færgefadæse: Ingen er døde
I sin nedsmeltning skubbede kendisfrisøren til en medarbejder, sparkede til borde og ødelagde en bom, hvorefter han var ved at køre en ansat ned.
I sidste uge slog det klik for Dennis Knudsen, der blandt andet skubbede til en medarbejder fra Molslinjen, da han og hans tre børn blev nægtet adgang til færgen fra Aarhus, fordi han kom for sent.
Senere har Molslinjens komminikationschef, Jesper Maack, over for Ekstra Bladet bekræftet, at tre ud af fire medarbejdere, der blev ofre for kendisfrisørens sammenbrud, har takket ja til at modtage professionel hjælp for at bearbejde hændelsen.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe i vild forvandling: Ikke til at kende
Hos Dennis Knudsen har piben dog en noget andet lyd, og episoden er allerede så godt som i glemmebogen.
- Jeg har tre børn, jeg kan ikke gå og bruge mit liv på noget, som jeg har sagt undskyld for, så jeg er videre. Det er jeg jo nødt til. Jeg skal være en glad og positiv far, og jeg har salonen fuld af kunder, fortæller Dennis Knudsen til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:
- Så kan man sige: Okay, der er ingen, der er døde. Det er forfærdeligt, jeg har sagt undskyld og det er sørgeligt, at jeg reagerer sådan. Jeg er nødt til at leve videre - og det gør jeg også. Børnene har det godt og alt er, som det skal være.
Selv går kendisfrisøren da også bare og venter på at finde ud af, hvad efterspillet betyder for ham - herunder, om der er en bøde eller sigtelser i vente.
- Så venter jeg på den konsekvens og den eventuelle retssag, der vil komme, og så må jeg tage det derfra. Men ellers fylder det ikke så meget mere i mit liv nu, afslutter Dennis Knudsen.