Dario opereret for kræft: Knuden er fjernet
For tre uger siden var den 83-årige Dario Campeotto under kniven.
I december gav lægen Dario Campeotto den hårde diagnose kræft i bugspytkirtlen, men nu er der gode nyheder.
LÆS OGSÅ: Reality-babe er gået fra kæresten: Hans egen skyld
Artiklen fortsætter under videoen med Dronningen i Tivoli...
For tre uger siden var den 83-årige entertainer under kniven på Rigshospitalet, og det var en succes.
– Heldigvis er operationen gået godt. Lægerne fik fjernet hele kræftknuden, fortæller Gertrud Campeotto, 66, til Billed-Bladet.
LÆS OGSÅ: Delte video af sin søn: Nu mærker hun konsekvensen
Efter den store operation hviler han sig nu derhjemme for at komme til kræfter igen.
I marts fortalte Dario til HER&NU, at han netop havde sagt ja til at deltage i næste års turné med 'Dansk Slager Parade'.
– Jeg kiggede i min kalender, og der stod ikke noget. Derfor har jeg sagt ja. Hvis jeg lever, vil jeg gerne være med, og hvis ikke, så må de nøjes med en anden, sagde han med sit velkendte glimt i øjet.
LÆS OGSÅ: Vandt 250.000 i reality-program: Nu giver de pengene væk