Dansk skuespiller kørt ned af hjemmehjælper

Den nye 'Cirkusrevy'-instruktør Joy-Maria Frederiksen starter sæsonen ud med den ene arm i slynge.

"Rød mand stå, grøn mand gå", sådan lyder reglen, de fleste mennesker lærer, når de er helt små.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen afventer retssag: Risikerer fængsel

Men da Joy-Maria Frederiksen skulle krydse gaden i Randers i sidste uge fik hun noget af et chok.

- Jeg er blevet kørt ned og har brækket min overarms-knogle. Jeg går over for grønt i et kryds i Randers, hvor jeg arbejder i øjeblikket, og så var der en hjemmehjælper, der skulle dreje til venstre, som ikke så mig, fortæller hun til HER&NU, da hun møder op med en slynge om armen til 'Cirkusrevyen'-pressemødet, for at få præsenteret det nye hold.

LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Så vild var ‘Reality Awards’ 2023

Ifølge Joy går der forhåbentlig ikke mere end 4 uger, før hun er fri fra slyngen igen.

- Så kom der politi og ambulance og vidner - alt det dyre, og jeg blev kørt babu-afsted, fik noget dejligt morfin og en slynge. På onsdag bliver jeg scannet igen, så skal de se om, der er nogen ledbånd eller muskler, der er skadet, hvilket man ikke kan se endnu, og hvis jeg er heldig, så er det bare er et rent brud, forklarer skuespilleren.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Anders og Torben til Reality Awards for første gang

Den 58-årige Joy-Maria, som tager over for den tidligere meget anerkendte 'Cirkusrevy'-instruktør Lisbeth Dahl, starter altså opgaven ud uden de helt store armbevægelser, men hun glæder sig til at arbejde sammen med de dygtige skuespillere, hun selv har været med til at udpege.

Herunder er et billede af det nye 'Cirkusrevy 2023'-hold.

Cirkusrevyen 2023 holdet mødes for første gang i cirkus revyens telt på Bakken.Foto: Peter Hauerbach.