Dak Wichangoen elsker sit nye job: Sommer på kroen

Kok og 'Masterchef'-dommer Dak Wichangoen har skiftet den Michelin-præmierede restaurant Kiin Kiin på Nørrebro i København ud med en dansk kro i Østjylland.

Vandet i Aarhusbugten reflekterer i Daks solbriller, når hun cykler fra hjemmet på havnen til sin nye arbejdsplads. Kok og 'Masterchef'-dommer Dak Wichangoen er tilbage bag gryderne på den idylliske kro, Sjette Frederiks Kro, som ligger i skoven lige oven over badeanstalten Den Permanente.

LÆS OGSÅ: Kryptiske Blachman: Færdig med 'X Factor'?

– Kroen har ikke åbent til frokost og aften. Det er et selskabssted, hvor vi holder de store begivenheder i folks liv som konfirmationer, bryllupper, sølvbryllupper osv.

Dak har skiftet den Michelin-præmierede restaurant Kiin Kiin på Nørrebro i København ud med en dansk kro i Østjylland.

– Vi går meget op i kvalitet, god smag og godt håndværk, men vi er heller ikke bange for bare at køre god mad ud af lugen. Det er befriende nogle gange at kunne slippe sig selv løs i det, for så er der plads til ikke at køre træt i, at det hele skal være så præcist. Men vi spicer da nogle af retterne op med en chili eller lidt ingefær, fortæller Dak Wichangoen, 36, som blev hentet til kroen af sin kammerat Steffen Villadsen, tidligere køkkenchef på Molskroen.

LÆS OGSÅ: Christiane åbner op om sygdom: Alvorlig alzheimers

– Vi bor en spytklat herfra, og jeg elsker at cykle langs havnen om morgenen. Og efter job og træning, så springer jeg i vandet fra Den Permanente

– Jeg er uddannet klassisk kok, så jeg kan jo allerede de klassiske retter. Jeg elsker dansk mad og er vokset op i Vestjylland. Jeg er jo lige så vestjysk, som jeg er thai. Både Steffen og jeg er glade for, at vi nu er på et mere anonymt sted, hvor vi har frie tøjler. Jeg savnede at bage brød. Jeg har ikke bagt brød i 11 år, udbryder Dak grinende, mens hun bider i et stort, saftigt, dansk sommerjordbær på kroens terrasse.

LÆS OGSÅ: Droppede ‘X Factor’: Det skal hun nu

Fokus på familielivet

Dak og hendes forlovede, Anders Gjørtler Jensen, som er direktør på Mads Vads danseskole, fik datteren Lily i 2021. Under graviditeten sagde Dak sit køkkenchefjob i København op og flyttede til Aarhus. Anders har friet, og parret skal giftes til næste år.

Dak er sammen med sine meddommere Thomas Castberg, Jesper Koch og Jakob Mielcke i gang med at optage en ny sæson af 'MasterChef'.

Efter at have haft en stjernekarriere som køkkenchef med fuld fart på i mere end 10 år, så har Dak i dag mere fokus på sin familie.

LÆS OGSÅ: Gift igen: Overrasker med særlig kjole

– Det var hårdt at flytte til Aarhus, for hele mit netværk var i København. Jeg skulle falde til, finde fodfæste og slå rødder her. Men nu føler jeg mig hjemme i Aarhus, og jeg ser mig selv her på kroen sammen med Steffen, hvor vi er kromutter og krofatter.

Samtidig har jeg jo alt mit 'Masterchef' og arrangementer på den anden side af Storebælt, og det er skønt at kunne kombinere begge dele.

Dak kan mærke på toårige Lily, at der er kommet ro på livet.

LÆS OGSÅ: SE VIDOEN: Dronningens eventyrlige aften i Tivoli

Det var Daks ven, køkkenchefen Steffen Villadsen, som hentede Dak til kroen. – Steffen er også blevet forælder, og vi skal have en arbejdsplads, hvor vi kan være kreative kokke, men også kan få lov at være hjemme.

– Jeg flyver jo stadig frem og tilbage på tv-optagelser, og det elsker jeg. Men det er skønt at kunne stå op de dage, hvor jeg arbejder her på kroen, aflevere Lily og så cykle på job. Jeg er deltid halvdelen af året og fuldtid den anden halvdel. Det har været specielt at skulle ansatte en person som mig, der kommer og går lidt, som det passer mig. Men det kan jeg, fordi Steffen og jeg har samme indstilling til balancen mellem job og familieliv. I denne uge er jeg to dage i 'Masterchef'-studiet og tre dage på kroen. Det er perfekt. Vi prioriterer vores familier lige så højt som den gode mad.

LÆS OGSÅ: Søren Rasted afslører nyt projekt: Frække lege