Claudia og Pelle afslører nyt om boligsituation: Det er helt specielt
Det er noget af en proces, man skal igennem, når man jagter drømmeboligen.
'Vild med dans'-Claudia Rex og hendes mand Pelle Emil Rex Hebsgaard har som bekendt solgt deres hus tidligere på året.
Dengang fortalte Claudia til HER&NU/Realityportalen, at det var for at komme tættere på sine forældre.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-bejler afslører: Har fået en kæreste
- Jeg er jo ret meget alene i perioder, fordi Pelle er på turné, så vi skal tættere på mine forældre, så jeg kan få noget hjælp.
På daværende tidspunkt havde de dog endnu ikke fundet deres nye drømmebolig, men løftede sløret for, at de godt kunne tænke sig at bygge selv.
- Lige nu lejer vi et hus, indtil vi finder ud af, om vi får lov at bygge, eller om vi skal købe noget andet, lød det tilbage i juni fra Claudia.
Men i går kunne parret altså afsløre nyt omkring deres boligsituation. I et opslag på 'Vild med dans'-stjernens Instagram viser hun nemlig et billede af parrets nye hjem:
- Så har vi fået nøglerne til det hjem, som vi skal bo i de næste par år, imens vores hus bliver bygget!, skriver hun i opslaget.
Og ligesom den midlertidige bolig har beliggenhed i Hillerød, kommer deres drømmebolig også til at ligge på en grund i danserens hjemby. Men ifølge Claudia er deres planer om at bygge herligheden selv ikke helt lige til.
LÆS OGSÅ: Paw Henriksens benspænd: Brækker foden inden premiere
- Det er en proces, der er tilladelser og alt muligt, der skal gå op i en højere enhed, siger Claudia til HER&NU/Realityportalen og fortæller, at parret har en masse planer og drømme for deres kommende hjem, som bliver helt unikt.
- Det bliver fantastisk, hvis det hele går op i en højere enhed, siger hun og tilføjer:
- Det er et helt specielt hus.
Parret venter dog lidt endnu med at afsløre detaljerne for drømmeboligen.