WOW: Christiane afslører vild barselsgave
Det er ikke småpenge, som Daniel Åxman bruger på at forkæle sin udkårne.
De seneste år er Christiane Schaumburg-Müller Åxman ikke blot blevet velsignet af store livsbegivenheder som at være blevet gift med sit livs kærlighed Daniel Åxman eller at have født sin dyrebare datter Ludovika.
LÆS OGSÅ: Derfor er Mikkel Hansen langhåret
Hun er også blevet velsignet med materielle gaver fra sin mand, der i den grad har forkælet hende.
For to år siden kunne hun fejre sin 40-års fødselsdag, hvor gaverne fra Daniel Åxman lød på en tur til Lapland i privatfly, en elbil til 400.000 kroner, fire Chanel-tasker til en samlet værdi af 187.000 kroner og tre diamantringe fra Halberstadt til en ukendt pris.
Da den tidligere 'Vild med dans'-vært så blev gift med sin udkårne tilbage i marts, havde parret sørget for morgengaver til hinanden, og her blev det til den ikoniske Birkin taske fra Hermès. Læs her hvad Christiane gav til sin ægtemand.
Og nu har milliardærmanden igen haft guldkortet fremme og har givet Christiane en såkaldt "push"-gave - en barselsgave - for at markere fødslen af parrets lille mirakel tilbage i december.
LÆS OGSÅ: Familiens feriemareridt: Simon Stenspil indlagt i Thailand
Det fortæller den tidligere tv-vært i en story på sin Instagram, hvor hun viser et diamantbesat armbånd frem. Armbåndet fra Halberstadt har en værdi af 76.500 kroner.
Som om det ikke skulle være nok, så har Christiane også fået en speciel pink diamant ved siden af, som skal sættes i armbåndet som vedhæng.
LÆS OGSÅ: Magtesløs Sofie Linde: Misbrugt igen
Fra blender til brillianter
Snart står den sandsynligvis på endnu en omgang gaveregn, for Christiane fylder nemlig 42 år på fredag den 26. januar. Hun indleder derfor sin story med vise, hvad der står på den ønskeliste, hun har givet til sin mand, og den afviger ellers en smule fra de gaver, hun tidligere har fået.
Stavblender, strygerulle, toaster og morgenkåbe står der blandt andet på listen, der også indeholder ønsker som en ny pejs og Prada-støvler.
Diamantbesatte gaver er dog ikke på listen, og taget sin gavehistorik i betragtning har det undret nogle af Christianes 366.000 følgere.
- I skriver hvad med bling! Amen bling er altid på listen. Det behøver slet ikke stå på listen. Bling er selvskrevet, skriver Christiane til et billede af den smukke barselsgave.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewalds svære barndom: Min far var ret hård
Armbåndet er magen til det på billedet herunder: