Der mangler ikke plads at boltre sig på, og han har det godt i sin sociale boble med familien og tv-holdet, men Christian Borregaard, 44, er mere end klar til en coronavaccine, så verden kan blive som før.
- Friheden til at gøre, hvad man har lyst til, det savner jeg. Vi kan ikke engang tage ud og besøge mine forældre. Der er ingen caféer, ingen restauranter, nærmest ingen mulighed. Jo, man kan gå en tur, men hvis man møder nogen man kender, så skal man gå forbi dem, for ellers bryder man forsamlingsforbuddet. Vi glæder os meget til, forsamlingsforbuddet bliver hævet, lyder det fra den populære vært i TV 2's 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed'.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: De kendtes søde fastelavns-børn
Han bor i Svejbæk lidt udenfor Silkeborg med sin hustru Henriette, børnene Alberte, 13, og Maise, 12, og familiens snart fireårige Berner Sennenhund. Parret arbejder sammen i deres køberrådgiverfirma og nyder at døtrene er sendt hjem fra skole.
- Vi har ikke været så påvirket i vores hverdag. Vi havde vænnet os til at være hjemme, fordi vi har arbejdet hjemmefra de seneste par år. Men det er sjovt, at vi har fået børnene hjem. Det er jo på en frygtelig baggrund, men vi vælger at se positivt på det. Vi har jo ikke børnene hjemme for altid, så det er dejligt med den kvalitetstid, det giver. De klarer sig godt, men lider selvfølgelig socialt nogle afsavn, fordi de ikke kan se deres venner.
LÆS OGSÅ: Merete Mærkedahl efter arbejdsmarathon: Jeg prøver at finde en hverdag
Sammen med Sara Lygum hjælper Christian Borregaard i 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed' danskere med at finde det perfekte hjem (Foto: Mastiff/TV 2))
Meget påpasselige
De nye afsnit af 'Beliggenhed' blev primært optaget, inden den anden nedlukning blev en realitet.
- Afsnittene er lavet fra august til starten af vinteren. Vi nåede næsten at komme i mål, før der kom yderligere indskærpelser, men lige siden det her begyndte, har vi taget alle forholdsregler. Vi har en, der går ind i huset og spritter alt af, inden vi går ind med de medvirkende. Alle spiser for sig og kører i egen bil. Vi er opmærksomme og bliver testet hele tiden. Man skal aldrig sige aldrig, men vi har en fornemmelse af, at vi gør det så sikkert som overhovedet muligt. Alle på holdet ved, at hvis en bliver syg, så lukker produktionen ned, forklarer Christian, der sammen med Sara Lygum netop er gået i gang med de episoder, der skal sendes i efteråret.
LÆS OGSÅ: Anette Støvelbæk afslører: Denne scene gav mig grineflip
Og her er de noget udfordrede af det Corona-påvirkede boligmarked.
- Vi forventede alle sammen, at nu ville folk ud af byerne. At de ville have forstadsidyl med græsplæne. Men det har ikke holdt stik. Der kommer lige så mange til salg, som der plejer, men der har været flere købere, og derfor går det stærkere med at sælge. Der er simpelthen ikke lige så meget på hylderne, som der plejer, så vores nye deltagere skal tilpasse sig boligmarkedet mere end boligmarkedet skal tilpasse sig dem. Derfor er mange nødt til at gå på kompromis eller vente med at købe.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila har født
Travlheden mærker Christian også i sit firma købersside.dk, hvor de hjælper køberne med at få den bedste aftale. Men det smerter ham at se folk i de brancher, der er hårdt ramt af nedlukningen.
- Vi er så taknemmelige og heldige. Vi er jo gået fri og har ikke brug for hjælpepakker. Vi betaler med glæde vores skat for at hjælpe dem, der har brug for det. Vi vil jo gerne have, der er en oplevelsesøkonomi, når det her er slut. Jeg kender en del, der er meget pressede. Det er uforskyldt og virkelig synd for dem. Jeg håber virkelig, de kommer igennem det.
LÆS OGSÅ: Cathrine efter tv-exit: Jeg fortryder, at jeg tog hjem