Christel med stikpille til Line Maria: Kig indad
Christel mener ikke, at hverken hende eller Line Maria er blandt guds bedste børn.
Tilbage i sommeren 2022 kom det frem, at realityparret Line Maria Busk og Nicklaes Olsen var gået fra hinanden, fordi Nicklaes havde været hende utro med en anden realitystjerne, Christel Trubka.
LÆS OGSÅ: 20 år yngre: Her er Dars dame
Efterfølgende var der da også god fart på stridsøksen mellem de to kvinder, og Line Maria lavede blandt andet en story i efteråret, hvor hun langede ud efter Christel.
- Jeg bliver sgu en smule småirriteret over, at der er en vis person, der har lavet en spørgerunde og brugt mit navn for at være relevant og blande sig i mit liv, skrev Line Maria blandt andet. Du kan læse mere om det HER.
Halvandet år senere har stormen lagt sig, og Line Maria har da også været i et forhold med paradisoen David Jarsbo i godt et års tid nu, men for nyligt kom Christel med en lille stikpille til sin tidligere veninde.
LÆS OGSÅ: Anna Seneca fik en psykose: Tog stoffer
Det gjorde hun i podcasten 'Marcus og Realitypanelet' på 24syv sidste uge, hvor værten Marcus Eklund læste en række spørgsmål op fra Reddit, og her var en bruger nysgerrig på, hvad der egentlig foregik mellem de to kvinder dengang.
- Hvordan har du det med at blive udstillet af Line Maria? Hvad skete der dengang? Hvis du var så forfærdelig, så forstår jeg ikke, at hendes nuværende kæreste følger dig, lød spørgsmålet, der henviser til, at David følger Christel på Instagram.
LÆS OGSÅ: Christel om Teitur-dramaet: Det skete der mellem hende og Teresa
Svaret fra Christel var dog ganske kryptisk, omend hun stadig fik sendt en klar opfordring afsted.
- Man kan jo også tænke lidt over - også som udefrakommende person, når man skyder skarpt på mig, hvad har du selv foretaget dig i dit liv? Hvis nu en veninde lavede noget pis, og jeg sagde til hende, "det er okay, han eller hun skal nok komme over det", mens jeg sad på de sociale medier og pegede fingre af en anden pige, der havde gjort nøjagtig det samme. Det er det, der sker, indledte Christel sit svar og fortsatte:
LÆS OGSÅ: WHAT: Geggo og Cengiz overvejer skilsmissekontrakt
- Hertil kommer LM (Line Maria, red.) ind i billedet. Der er ikke nogen her, der er guds bedste børn, og det er LM heller ikke, og det ved hun udemærket godt selv. Dem, der kender LM, ved det også godt. Det er ikke for at blusse noget op. Jeg synes bare, man skal have selvindsigt. Jeg vidste godt, at det var forkert, det jeg gjorde. Adrenalinsus? Ja. Forkert? Ja. Jeg indrømmer det hele og undskylder. Det gjorde jeg også dengang. Men man skal bare lige kigge lidt indad nogle gange også.
Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Line Maria, men hun er ikke vendt tilbage.
LÆS OGSÅ: Gustav har fundet sammen med paradiso