Bruger 466.000 på Wolt: Nu forklarer Geggo det enorme beløb
Geggo og Cengiz har et tårnhøjt forbrug, når det kommer til Wolt
I det nye Viaplay-program 'Langt fra Bryggen' følger seerne Stephanie Karma Salvarli og Cengiz Salvarli i deres totalrenovering af en villa på Amager.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Mark dater kendis
I programmet ser man familien købe en del take-away, da de i et halvt år må leve uden et køkken, og i det sidste afsnit gør de kontoen op - for hvor meget er der egentlig brugt på udbringning hos Wolt i 2023?
- Det kan ikke være i år. Jeg må sidde. Det kan ikke passe, udbryder Geggo, inden hun læser beløbet op.
- Han har skrevet 466.000 kroner.
Cengiz lyder ikke overrasket.
- Og det er kun på din, er mandens rolige svar til det svimlende beløb.
Ifølge Cengiz kan familien sagtens bruge 1800 om dagen på Wolt.
LÆS OGSÅ: Michael Laudrup bliver snart morfar igen
Forklarer forbruget
I en story på Instagram forklarer Geggo nu det store forbrug.
- Beløbet, jeg fik oplyst, er fra alt den tid, jeg har haft kontoen. Selvom det er latterligt højt, så dækker det også over indkøb (dagligvarer). Selvom vi også spiste en del toast og rugbrød, så var take away vores primære valg, skriver Geggo til sit forsvar.
LÆS OGSÅ: Sebastian Bull ikke i tvivl: 'Vild med dans' har ændret mig
I sin story har hun også delt svaret fra Wolt, hvor det fremgår, at det er hendes fulde forbrug i alt og ikke fra en afgrænset periode.