Birthe Neumann afslører store ændringer for fru Fjeldsø
Birthe Neumann har siden 2013 spillet fru Fjeldsø, og hun fortsætter, så længe hun får lov.
Den populære TV 2-serie 'Badehotellet' har netop rullet over skærmen med 3. episode, og spændingen stiger. Hr. Weyse kommer tættere og tættere på sin ukendte datter Sarah, Amanda leder fortsat efter løjtnant Kiessling, der er far til hendes datter, og hr. og fru Molin gæster alligevel Andersens Badehotel til stor overraskelse hos hr. Madsen.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie tager svært valg: Forlader børnene
Birthe Neumann, der spiller fru Fjeldsø og farmor til Sarah, bruger det meste af sin ferie på at holde hemmeligheden om det biologiske faderskab skjult for Sarah, og det har gjort, at fru Fjeldsø har måtte ændre sig på mange områder, afslører Birthe Neumann.
- Der sker en stor ændring i det fokus, fru Fjeldsø har på livet. Det kan jeg sige uden at røbe for meget, fortæller Birthe til HER&NU om sin karakter, som hun i øvrigt elsker.
LÆS OGSÅ: 'Badehotellet'-stjerne afslører nyt job
- Jeg kan godt lide den side af et menneske. Det er jo en skitse og en lettere karikatur af et menneske, som har været meget typisk for en bestemt tid, og der findes sikkert stadigvæk kvinder, der er meget konservative og med den hårde facade. Derfor er det så spændende med de små sprækker, der er i hende. Det er det, der gør det spændende at arbejde med sådan en karakter, fortæller Birthe fortsat.
LÆS OGSÅ: Cecilie Stenspil afslører forholdet til hr. Weyse
Birthe er også hurtig til at svare på spørgsmålet, om hun kunne tage en sæson mere.
- Ork ja. Det kan jeg love. Jeg bliver aldrig træt af at spille fru Fjeldsø, fortæller Birthe, der i januar vandt en Robert for bedste kvindelige hovedrolle i filmen 'Pagten'.
LÆS OGSÅ: Hjalmer i fars fodspor: Med hjertet i halsen