Basim åbner op om forældrenes død for første gang
Det er det sværeste interview, han nogensinde har lavet.
Det er ingen hemmelighed, at Basim mistede begge sine forældre inden for kort tid. Pressen var på pletten, da han som 19-årig pludselig var uden sin far, og det samme da han som 24-årig også mistede sin mor.
LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Gustav tager stort skridt med kæresten: Forlader gården
Den seneste tid er den tidligere 'X Factor'-stjerne dog begyndt at lukke verden ind i sine tanker og følelser, og for første gang åbner han op omkring tiden før, under og efter begge forældres død.
Det gør han i podcasten '112 for knuste hjerter' på 24syv, hvor det er en følelsesladet Basim, der tager lytterne igennem sin historie, ærligt og detaljeret.
Her fortæller nu 31-årige Basim om forholdet til både sin mor og sin far, tiden da hans far blev ramt af kræft, og da han som 15-årig pludselig blev landskendt i 'X Factor'.
Han fortæller også om dagene op til, at han mistede sin far. Og han fortæller, hvordan han en decemberaften fem år senere pludselig fik en stærk fornemmelse af, at hans mor ikke var her længere, for så at finde hende død i hendes lejlighed efter et hjertestop.
LÆS OGSÅ: Geggo i panik: Udsat for indbrud
- Det er det sværeste interview, jeg har lavet i mit liv, fortæller Basim til HER&NU og fortsætter:
- Det er første gang, jeg åbnede op omkring det. Maria Jencel (podcastens vært, red.) var rigtig god. Det var en svær snak, men en vigtig snak, for der sidder mange derude, som har oplevet det samme og kan relatere til følelserne.
LÆS OGSÅ: Basim mistede begge sine forældre: Nu deler han vigtigt budskab
Selvom lytterne først får lov at høre det rørende afsnit nu, så er det en måned siden, de optog episoden, og det var en snak, der var så svær for Basim, at han også tog den med sig ud af podcaststudiet.
- Jeg var virkelig ked af det i to dage efter, vi snakkede sammen, fortæller Basim, der dog er god til at finde en positiv vinkel på livets sorger:
- Det lærte mig også noget. Det betyder, at jeg kan mærke min krop. Det er en god ting. Men det er hårdt. Det er som at blive banket i hovedet og opleve det igen.
LÆS OGSÅ: Efter voldsdom: Robert Hansen fri af fodlænken
Gør det ikke for medlidenhed
På lørdag er der nemlig 'Dansk Melodi Grand Prix', hvor Basim stiller op med sangen 'Johnny', der er meget personlig og blandt andet handler om at værdsætte det, man har, mens man har det.
- Folk skal ikke tro, at jeg fortæller om mine forældres død for at få medlidenhed, for det er det sidste, jeg har lyst til. Det eneste, jeg vil, er at inspirere og fortælle min historie. Jeg gør det, fordi jeg ikke vil have, at der er nogen, der skal sidde alene i sorgen, og jeg vil fortælle, at man godt kan komme videre, selvom tingene er svære. Der er håb forude, fortæller han.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Pitzner med i 'Forræder'
Den tidligere 'Melodi Grand Prix'-vinder slår også fast, at intentionen med at være med i sangkonkurrencen er en helt anden, end den var for 10 år siden, hvor han vandt.
- Jeg vil gerne bruge min platform til at inspirere andre for at få folk til at føle sig set og hørt, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Vivi Bach i chok: Hyldet af Medina