Barnebarnet skal med på scenen: Heicks musikalske jul
Julen bliver begivenhedsrig for ægteparret Keld og Hilda Heick.
For et af Danmarks mest elskede musikerpar, Keld og Hilda Heick, er julen ekstra speciel i år. De fejrer udgivelsen af deres første julealbum, men også en anden helt særlig musikalsk debut. Nemlig deres første optræden sammen med deres ældste barnebarn, Eliot.
– Vi var meget spændte, da vi skulle spørge ham. Vi sagde til ham, at vi havde fået en skør idé, som vi håbede, at han ville være med på. Og det ville han simpelthen bare lige med det samme, fortæller 77-årige Hilda, da HER&NU møder parret i deres hjem i Nordsjælland.
LÆS OGSÅ: Thomas Rathsack: Vi behandler ikke dyrene anstændigt
Foruden 19-årige Eliot har dansktop-duoens eneste datter, 52-årige Annette, også skænket dem barnebarnet Storm, 14.
Forventningerne til de kommende syv julekoncerter, hvor Eliot skal spille trommer, er meget høje.
– Han er jo startet i TivoliGarden, så han har virkelig en musikalsk kunnen. Nu spiller han mest sådan noget garagemusik, og så er han virkelig en dygtig jazzmusiker, siger en stolt Keld, mens Hilda supplerer:
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda afslører: Her vil duoen stoppe musikkarrieren
– Men han har selvfølgelig godt af at prøve det hele, og så prøver han også det der med at køre rundt og være ude og slæbe anlæg og sætte op.
Tid til reflektion
Bag juleglæden ligger også en dybere refleksion over livet og alderdommen, der stille og roligt kommer snigende.
LÆS OGSÅ: Verdensstjerne på hemmeligt visit i Danmark
– Det er svært at tænke på, at der er nogen, der måske ovenikøbet også er yngre end en selv, der ikke er her mere, fortæller Hilda.
De seneste år har duoen måtte tage afsked med mange kære venner, herunder også sangeren Dario Campeotto.
– Det er meget mærkeligt, at vi er de ældste i familien, og at vi ikke har nogen sandhedsvidner. Vi er rykket yderst på grenen, lyder det fra Keld.
LÆS OGSÅ: Majbritt efter 'Robinson'-sejr: Hårdt efterspil
Parret er også meget bevidste om, at deres karriere har en udløbsdato – også selvom det bliver et svært kapitel at lukke.
– Jeg har det sådan, at jeg ikke skal stå på scenen, når jeg bliver 80. I 2026 bliver jeg 80, og så synes jeg, at jeg har gjort min pligt. Man ved heller ikke, om man tør sige ja til jobs, for når man kommer i den alder, så bliver man jo mere skrøbelig, og man ved aldrig, om der sker noget, reflekterer Hilda, mens Keld giver hende ret.
LÆS OGSÅ: Kæmpe overraskelse: Sådan afslørede Majbritt sin 'Robinson'-sejr
Sammen har de navigeret gennem livet med musikken som deres ledsager, fra deres første møde som helt små i folkeskolen til et ægteskab på nu 55 år.
– Vi har haft et fantastisk liv at kigge tilbage på. Vi kniber os selv i armen en gang imellem. Vi føler ikke, at vi har noget til gode, lyder det fra Hilda, mens Keld kærligt bakker sin kone op:
– Vi er meget taknemmelige, og vi har hinanden. Hvis vi ikke havde det, så ville jeg heller ikke synes, at der var så meget at leve for.
LÆS OGSÅ: Frederik tager vigtig lærdom med fra 'Robinson'