Bag om 'Operation X': Det kan vare år
Det kan tage lang tid at optrævle historierne i 'Operation X'.
Det er blevet til et hav af afsløringer og konfrontationer igennem tiden i TV 2-programmet 'Operation X', der i år kan fejre 20 års jubilæum.
LÆS OGSÅ: Ny vært på 'Vild med dans': Her er hendes kendte mand
For journalist og vært på programmet, Morten Spiegelhauer, bliver det aldrig kedeligt at lave, da hvert program undersøger en ny sag.
Og ifølge tv-værten kan det tage lang tid at komme helt ind til benet i historierne.
- Det kan vare fire måneder, det kan vare ét år, og det kan også vare to år, fortæller han til HER&NU og uddyber:
- Der kan sagtens være ting, vi sætter i gang, som så skal have tid til at modnes, og som tager lang tid, hvis man skal kvalificere sig til et eller andet, eller hvis man skal sende ansøgninger eller blive optaget et eller andet sted. Så kan det være noget, der måske tager op til et halvt år at få i stand.
Det betyder også, at de bliver nødt til at arbejde på andre sager sideløbende.
LÆS OGSÅ: Sussi får undervisning af international stjerne
- Så laver vi selvfølgelig noget andet i mellemtiden, men der kan godt ligge nogle bobler, som ligger lidt og summer i et år, fortæller han.
Lige nu er redaktionen gået i tænkeboks i forhold til, hvordan de skal markere jubilæet, og i den forbindelse er der muligvis gode nyheder til fans af programmet.
LÆS OGSÅ: Ditte Okman: Jeg har haft blackouts under flere udsendelser
- Det kunne måske være at relancere nogle af de gamle programmer, det kunne være sjovt, lyder det fra Morten.
Du kan se hele interviewet med Morten Spiegelhauer øverst i artiklen.