"Årgang 20"-Christian om skilsmissen: Noget af det mest ubehagelige, jeg har prøvet
Det har ikke været nemt, og parret er ikke helt enige om, hvor afklarede de er med beslutningen om at blive skilt.
I dagens afsnit af "Årgang 20" kommer man helt tæt på Christian og Lisbeths skilsmisse. Det hele starter i sommerferien, hvor de ikke kommer på ferie af økonomiske årsager, men i stedet besøger nogle venner med pool.
LÆS OGSÅ: Lisbeth og Christian fortæller alt: Derfor blev vi skilt
Her er stemningen mellem Lisbeth og Christian anstrengt, og det bliver tydeligt for dem begge, at der er noget, der ikke er rigtigt. For Christian har det stor indvirken på det, der skulle være en afslappende ferie som familie med nogle gode venner.
- Når man er hos nogle venner og ikke er hjemme, hvor man har helle og kan tale om tingene, så er det faktisk noget af det mest ubehagelige, jeg har prøvet. Man har egentlig ferie, men jeg kan også bare mærke, at jeg vil faktisk bare gerne hjem og have en snak med Lisbeth hurtigst muligt og lige finde ud af, hvad er det der sker, lyder det i programmet.
LÆS OGSÅ: Niclas Kirkeløkke: Her er hans kendte kæreste
Da de kommer hjem fra ferie, kører de en tur og får snakket sammen. Men snakken ender overraskende for Christian.
- Jeg spørger, hvad der foregår, og så siger Lisbeth bare, hun ikke har mere at give af i vores forhold, og vi er uenige om nogle ting. Hun vil gerne prøve nogle ting af og leve et liv for sig selv. Så det er det, hun har besluttet sig for, fortæller Christian.
LÆS OGSÅ: Efter hård nedtur: Peter Birch giver status på helbredet
Ifølge Lisbeth er hun og Christian enige om at blive skilt, og hun mener, de har gjort alt, hvad de kunne for at redde forholdet. Men Christian er ikke helt så afklaret.
- Vi har været sammen i 11 år, og jeg synes altid, vi har prøvet at tale om tingene. Jeg føler ikke, jeg havde set det så drastisk og tragisk, som udfaldet af ikke at være sammen. Det er mærkeligt at tænke på, man skal skilles. Jeg synes, det er ret trist og tænke på faktisk, forklarer Christian og fortsætter:
- Det er mærkeligt at tænke på, man skal skilles. Det er vildt mærkeligt. Da jeg sagde ja til Lisbeth, var det jo for ever - i tykt og tyndt, nu er vi pludselig hver for sig. Det er ret trist at tænke på.
LÆS OGSÅ: Mikkel: Derfor var det fint at ryge ud af "Paradise"
Lisbeth: Jeg var ikke lykkelig
Parret har været sammen, siden Lisbeth var 22 år, og der er sket meget på de år, hvor de har fået tre børn og tidligere har fortalt, at de næsten ikke nåede at være kærester, før de blev forældre.
- Jeg tror måske, jeg har fundet ud af, hvad jeg vil med mit liv, og jeg har behov for at finde ud af, hvem jeg egentlig 100% er, siger Lisbeth. Hun forklarer, at hun ikke var lykkelig i forholdet.
LÆS OGSÅ: Niclas Kirkeløkke: Her er hans kendte kæreste
- Christian og jeg sagde ja til hinanden i kirken, og jeg havde også tænk, det skulle være for altid, men for mig er det også bare vigtigt, man er tro mod sig selv. For mig er det helt klart en følelse af ikke at være lykkelig. Jeg er ikke 100% glad. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst havde en ægte lykkefølelse - det er nok også qua, at jeg har haft det svært psykisk, men efter jeg har fået min diagnose, er jeg blevet mere bevidst om, hvem jeg er.
Lisbeth og Christian bor på skift i huset med børnene, så de har en fast base, mens det er forældrene, der rejser frem og tilbage. For nylig fortalte Lisbeth dog, at det er en midlertidig løsning, og at hun synes, det er hårdt.