Ærlige Lisbeth: Den sætning satte sig dybt i mig

Julen som skilsmissefamilie er ikke let.

Lisbeth Fabricius fra "Årgang 20" bor på skift med sine børn i huset i Nordsjælland, hvor "Årgang 20" familien stadig har deres hus til salg. 

LÆS OGSÅ: Lissas store dag: Sådan skal hun fejres

Efter 11 år besluttede Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius at gå hver til sit, og selvom familien er ved at finde fodfæste i beslutningen, mærkes det ekstra meget til jul. 

- "Men mor, julen ville være meget hyggeligere, hvis dig og far ikke var skilt," - sagde en af dem forleden. Den sætning satte sig dybt i mig, indleder Lisbeth et ærligt opslag på Instagram. 

Ifølge Lisbeth minder julen familien om, hvordan tingene har ændret sig.

- Vi gør vores bedste for at skabe den magi, som der plejer at være, men jeg ved, at de savner noget – en følelse af helhed, som jeg ikke kan give dem. Jeg forstår godt, at de føler sådan, og jeg ved, at det ikke handler om, at vi gør noget forkert. De ønsker bare noget, der ikke længere er muligt, og det er svært som forælder ikke at kunne give dem det, skriver Lisbeth. 

LÆS OGSÅ: Knud Romer: “Når du får lykken på afstand, står den pludselig så lysende klar”

Lisbeth prøver at holde hovedet oppe for børnenes skyld. 

- Det vigtigste, jeg kan gøre, er at være der for dem. At lytte til deres følelser og vise dem, at selvom vores familie er anderledes nu, er kærligheden stadig stor, og jeg vil gøre mit bedste for at skabe nye minder og traditioner.

LÆS OGSÅ: Efter stort vægttab i "Fem fede kokke": Har igen taget på

"Årgang 20" har premiere 2. januar 2025.