Anne og Nikolaj afslører stor beslutning
'Paradise Hotel'-parret søger en bolig under varmere himmelstrøg.
Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman, der som bekendt fandt kærligheden i hinanden på 'Paradise Hotel' i sæson 17, er klar til at tage endnu et stort skridt i forholdet.
Det afslører parret, der allerede har fælles bopæl og hund, til Realityportalen til finalefesten for dette års 'Paradise Hotel', hvor de begge gjorde comeback.
LÆS OGSÅ: Vivi i kovending: I tvivl plastikoperationer
- Vi skal finde en lejlighed på Mallorca, lyder det fra Anne, der tilføjer:
- Vi beholder stadig en i Danmark, så vi kan rejse frem og tilbage derned, fordi Nikolaj arbejder så meget, og vi elsker bare at være der.
Nikolaj Hvidman har i flere år arbejdet som guide i Spanien, og det er altså jobbet, der er årsag til, at parret nu vil finde en mere permanent bolig under varmere himmelstrøg.
- Det er for, at jeg ikke efterlader hende, for jeg er afsted en 6-7 måneder om året, så hun skal også have et godt sted at være sammen med vores hund, forklarer Nikolaj.
Anne har da også en klar plan for, hvad hun skal få tiden til at gå med i det spanske, mens gemalen arbejder.
LÆS OGSÅ: Efter historisk twist: Min krop kunne ikke klare det
- Jeg skal hygge, træne, lave arbejde. Være sammen med min hund, min kæreste og vores venner dernede, fortæller hun og tilføjer:
- Og så skal mine venner og familie jo besøge os.
Beslutningen er da heller ikke en, de to har taget over natten. Tværtimod.
- Det har vi tænkt over de sidste par år, og nu er vi bare kommet til et punkt, hvor det er nødvendigt, fordi vi er der så meget, og det ikke er så fedt at være på et hotel hele tiden, lyder det fra Nikolaj.
LÆS OGSÅ: Lucas langer ud: Fuldstændig foræring