Anne Louise Hassing skulle have haft en anden rolle i 'Badehotellet'

Anne Louise Hassing skulle oprindeligt have spillet jyske Molly Andersen i 'Badehotellet'.

På BogForum fortalte den ene af 'Badehotellet's forfattere Hanna Lundblad, at hun og ægtemanden og skrivemakkeren Stig Thorsboe som udgangspunkt havde valgt, at rollerne som københavnske gæster skulle besættes af københavnske skuespillere, og de jyske ansatte og lokale spilles af jyske skuespillere.

LÆS OGSÅ: UHH! Få et smugkig på den nye 'Nattevagten'-film

Rollen som badehotellets første ejer, Molly Andersen, gik i stedet til Bodil Jørgensen.

Forfatterparret kendte allerede Anne Louise Hassing, der havde spillet Ida Nørregaard i 'Krøniken', så de indkaldte hende til casting som badehotellets ejer, Molly Andersen.

LÆS OGSÅ: Kåre Quist reagerer på bruddet: Jeg er ikke illoyal

– Jeg øvede på scenen, hvor Molly står og renser en rødspætte i køkkenet, og så kunne jeg mærke i min mave, at jeg godt gad prøve at spille noget andet end jysk. Det havde jeg jo gjort i fem år som Ida i 'Krøniken'. Så jeg spurgte, om jeg ikke måtte give et bud på en københavnerfrue, og fik lov til at give mit bud på Therese Madsen, da vi havde filmet mig som Molly, fortæller østjyden Anne Louise Hassing, 56, der fik sit store gennembrud i den ærke-aarhusianske Malmrosfilm 'Kærlighedens smerte' i 1992.

LÆS OGSÅ: Midt i krisen: Frederik og Mary står sammen

Anne Louise er uddannet fra Statens Teaterskole i København og har boet i København i snart 30 år.

– Mit forhold til Lars som Georg Madsen er det længstvarende forhold, jeg har haft til en mand i mit liv, siger Anne Louise Hassing grinende om sin kollega Lars Ranthe.

– Jeg gav den gas, da jeg var til casting som grossererfrue Therese Madsen. Vi lavede en middagsscene med familien Madsen, og der kunne jeg mærke, at det ville jeg vildt gerne. Lars Ranthe og jeg prøvede også nogle scener sammen for at se, om der var en god kemi mellem os. Og det var der med det samme.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-par afslører sønnens navn: På listen for tredje gang