Anna Seneca vil gå i ekskærestens fodspor

Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager kommer med en klar opfordring til casterne.

Det har ikke ligefrem været en dans på roser for Anna Seneca at finde kærligheden i sit liv. Hun har en række forliste forhold i baggagen, og det seneste af dem bød på en jaloux kæreste, der afholdte hende fra at snakke med faren til sit barn, Oliver Erngart.

LÆS OGSÅ: Janni Ree i stødet: Viser numsen frem på den røde løber

Men nu er Anna single og klar til kærligheden på ny, og det lyder til at, at hun godt kunne bruge et datingprogram til at hjælpe sig på rette vej. Og det er ikke et hvilket som helst program, hun har i tankerne, men snarere det program, som ekskæresten Oliver deltog i tilbage i 2018, før han mødte Anna.

LÆS OGSÅ: Julie Elgaard afslører kønnet

- Hvis jeg skulle vælge noget tv, skulle det nok være "Love Island". Det passer bedre til mig, fortæller den tidligere paradiso, da Realityportalen møder hende til snigpremiere på "Paradise Hotel" og spørger hende, om hun kunne være lun på at lave mere tv, og hun uddyber:

- Jeg er håbløs romantiker, og jeg må erkende, at da jeg var med i "Paradise Hotel", fandt jeg ud af, at det matcher ikke mig. Jeg er alt for naiv. Så et lille fif til dem, der laver "Love Island". Jeg er single.

I november var der ellers fuld knald på kameraerne i Gran Canaria, da der blev optaget en ny sæson af  "Love Island". Det var dog uden Annas tilstedeværelse.

Du er ikke blevet spurgt?

- Nej, det er jeg ikke, og jeg er meget skuffet, lyder det.

LÆS OGSÅ: Nynne reagerer på voldssag