Starter med et brag: Kæmpe twist i "Paradise Hotel"

Gæsterne får sig noget af en overraskelse allerede i første afsnit af "Paradise Hotel".

"Paradise Hotel" sæson 21 vender tilbage på skærmen i det nye år, og her kan seerne glæde sig til, at deltagerne allerede får svedige håndflader, lige fra de tjekker ind på det intrigante hotel i Mexico. 

LÆS OGSÅ: Deler sødt billede: Stephania Potalivo afslører kønnet

De to værter Rikke Gøransson og Olivia Salo annoncerer nemlig, at den allerførste pardannelse ikke bliver helt, som det plejer. 

- I skal finde ud af, hvem I skal sove og danne par med, og derfor starter vi ud med en parceremoni, lyder det fra Oliva Salo i første afsnit. 

Gæsterne må altså sande, at alt kan ske på "Paradise Hotel" lige fra den spæde start. 

- Jeg kan mærke, jeg begynder at svede lidt, lyder det fra 21-årige Mikkel i klippet. 

LÆS OGSÅ: Oliver Erngart viser ny kæreste frem

Om det betyder, at seerne allerede må sige farvel til én af deltagerne fra startcastet i første afsnit, må tiden vise. 

Sæson 21 af "Paradise Hotel" får premiere 1. januar 2025. 

LÆS OGSÅ: Mit barn har sjældent venner med hjem fra skole

Du kan se klippet øverst i artiklen.