Anna Seneca single igen: - Det er helt vildt pinligt
Anna nåede lige at dele sin nye kæreste med offentligheden, før kærligheden brast.
Det er kun to uger siden, at Anna Seneca kunne afsløre, at hun atter havde skiftet status fra 'single' til 'i et forhold', da hun tilbage i oktober havde fundet sig en kæreste.
- Han er god for mig, kunne Anna fortælle Realityportalen om kæresten Nicklas Muus.
LÆS OGSÅ: 'Stormester' vender tilbage: Her er datoerne
Men nu er kærligheden atter brast for den tidligere realitystjerne. Det skriver hun i en række stories på sin Instagram.
- I'm single and ignoring people like I'm taken lol, skriver Anna som svar på en følgers spørgsmål om, hvordan det går med kærligheden.
Anna havde netop nået at dele sin nye flamme med både offentligheden og familien, som han skulle møde for første gang til en julefrokost, men det blev altså en kort fornøjelse.
- Jeg cringer så meget over mig selv lige nu. Men jeg kan ikke undlade jer en kommentar, nu når jeg jo har inddraget jer lidt i privatlivet. Men ja, over and out, og mere ved jeg egentlig ikke, hvad jeg skal sige, skriver hun i en story til sine 203.000 følgere og fortsætter:
- Jeg tror nok bare, at jeg er en håbløs romantiker, som naivt tror og håber på det bedste i mennesker. Og dét, mine damer og herrer, har so far ikke gavnet.
LÆS OGSÅ: Anne Gadegaard afslører stor beslutning
Skuffet over sig selv
Annas nu ekskæreste havde også nået et møde hendes søn Mio, og det gør bruddet endnu værre for 'Paradise Hotel'-stjernen.
- Jeg er skuffet over mig selv og min dømmekraft. Ikke blot for mit eget vedkommende - men også for min søn. Øv, skriver Anna og fortsætter:
- Og jeg synes faktisk, det er helt vildt pinligt at vise noget frem på min platform med rene intentioner og en tro på noget... and here we are. Aldrig igen.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne i stor sorg
Men selvom Anna endnu engang ikke havde held med kærligheden, så slår det hende ikke helt af banen.
- Jeg har det godt. Hvor har jeg egentlig bare rykket mig mentalt. Havde min nuværende situation været for bare et halvt år siden, havde jeg nok slet ikke kunne finde rundt i mine egne følelser. Nu hviler så meget i det og dem - også selvom noget gør ondt, skriver hun og tilføjer:
- Det vælter mig ikke - ej heller forvirret mig eller får mig til at tage forhastede (eller dumme) beslutninger - og dét er et kæmpe win. Jeg føler mig stærk - også i min sårbarhed, afslutter hun.
Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Anna, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage.
LÆS OGSÅ: Tv-kendis afslører graviditet