Anna Seneca fortryder
Hun ville tale bladet fra munden, men nu har hun taget en kovending, og det er der en god grund til.
Anna Seneca skulle egentlig have været hovedperson i et afsnit af den populære podcast '112 for knuste hjerter', men nu afslører hun, at forventningsfulde følgere ikke behøver at sidde og vente på afsnittet med hende længere.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-Maria giver status på mandens ulykke
- Jeg valgte at melde fra, da jeg følte, at det hele kom for tæt på. Jeg blev bevidst om, at jeg ikke er klar til at gennemleve det hele igen - samt endnu mere bevidst om, at jeg ikke ønsker at dele noget så ømt og sårbart, som min søn senere hen vil kunne tilgå. Af respekt for vores familie. Af respekt for min søn og hans far. Jeg er også ked af de ting, der er endt ude på diverse medier, afslører Anna i en story på Instagram og fortsætter:
- Som vi selv har skabt, skrevet eller delt. This is private, og skulle jeg nogensinde fortryde noget i mit liv, så er det at have exposed noget som skulle være blevet mellem mig og Mios far. Og derfor endte jeg med at takke nej til 112. Beklager til jer, som måske har siddet og ventet eller troet, der ville komme noget ud. Det gør der aldrig.
LÆS OGSÅ: Total ydmygelse på tv: Det er ubehageligt
Da Anna og Oliver gik fra hinanden i starten af 2022, skyldtes det, at han var hende utro med paradisoen Vanessa Johannsen. Herefter fulgte en del drama og mudderkast mellem både Anna, Oliver og Vanessa. Men det brud ønsker Anna altså ikke at gå mere ind i og slet ikke offentligt.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-deltager afslører stor hemmelighed: Frygtede at blive stemplet