Alex scorer nyt topjob: Håndplukket
Grevinde Alexandra er blevet særligt udvalgt til sit nye job.
Grevinde Alexandra har fået en fantastisk start på sin sommer.
Først fik hun et nyt topjob, så fejrede familie og venner hendes 59-års fødselsdag på Café Victor, og nu venter en skøn ferie.
LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne er blevet far
Efter 16 år er Alex netop udtrådt af bestyrelsen for medicinalvirksomheden Ferring Group, men blev med det samme håndplukket af ejeren, den svenske milliardær Frederik Paulsen, til en ny post.
– Ferring kan bekræfte, at grevinde Alexandra vil støtte hr. Frederik Paulsen i andre bestyrelser, siger en talsperson fra det Schweiz-baserede firma til HER&NU.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-par i babylykke
Siden hun for tre år siden frasagde sig sine årpenge for at genoptage erhvervskarrieren, har Alexandra skabt flotte resultater. Tidligere i år forlod hun sin faste stilling i B&O, hvor hun havde arbejdet med at udbrede kendsskabet til det danske luksusbrand i udlandet, for at arbejde med nye projekter.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: De bliver værter på 'Vild med dans'
Som i 'Løvens Hule' er det nu primært virksomheder, hun selv har investeret i. De næste par uger nyder grevinde Alexandra en sommerferie sammen med sine sønner samt søsteren, Martina, og hendes familie, der bor i England