Ærlige Bodil Jørgensen: Hellere kys end sex
Bodil Jørgensen forstår ikke, hvorfor vi skal blive ved med at dyrke sex.
Bodil Jørgensen fyldte 61 år torsdag d. 3. marts, og i et interview med ALT for damerne fortæller hun, at hun på alle måder har det godt med sin alder. Måske lige med undtagelse af, at kroppen smerter mere og lettere, end den har gjort.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Hjalmer fortæller om sin karriere og sit kærlighedsliv...
– Det er meget mærkeligt at opleve, og sådan noget kan jeg godt blive lidt irriteret over. For indvendig er jeg jo lige så tit 40 år, lyder det fra den populære skuespiller.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen sender sin løn til Ukraine
Sit yngste barn, Rigmor, fik hun i en alder af 47 år, og flere børn er nu en lukket dør. På vanligt bramfri maner forsikrer Bodil Jørgensen dog, at processen dertil faktisk heller ikke er noget, hun orker at bruge kræfter på.
– For eksempel alt det der med, at vi skal blive ved med at dyrke sex. Hvorfor fanden i helvede skal vi det, siger hun og uddyber, at man lige så godt kan ligge med hinanden i hånden.
LÆS OGSÅ: Kendt musiker gør en forskel: klipper alt sit hår af
– Mmm, jeg gider ikke kæmpe rundt med det. Faktisk. Hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg gider ikke tage kunstige hormoner, og jeg orker heller ikke en masse legetøj i soveværelset for at holde det i gang, siger Bodil Jørgensen og tilføjer, at hun og gemalen, Morten Søborg, sagtens kan blive enige om kærlighedslivet.
Hun synes heller ikke, der er noget vemodigt i, at der skal tages afsked med den kødelige del af livet.
– Nej, det er der ikke. Det er en af de døre, det er okay at lukke, hvis man vil. For kærligheden er der jo ingen, der kan tage fra os. Omfavnelsen. Og kysset.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører hemmeligheden bag kæmpe vægttab