Åbner op efter brud: Det var en kæmpe mavepuster
Den 30-årige influencer fortæller nu åbent om, hvordan hun har det efter bruddet i 2022.
Den kendte influencer Tina Maria Hansen og Patrick Engbo gik fra hinanden sidste år.
Det bekræftede hun i februar, hvor hun fortalte, at det var med tungt hjerte, at kapitlet mellem dem, som har varet i mere end ti år, og som startede, da hun kun var 21 år, var slut.
LÆS OGSÅ: WHAT: Ny 'Bachelor'-sæson med vildt twist
Siden har man ikke hørt meget fra hende, men til forpremieren på 'Barbie' satte hun flere ord på tiden efter bruddet.
- Sidste år var en kæmpe mavepuster i mit liv, så jeg koncentrerer mig om at udvikle mig selv, fortalte hun og fortsatte:
- Jeg synes faktisk, at jeg har det rigtigt godt trods omstændighederne.
Tina Maria og Patrick har to piger sammen, og heldigvis har parret fundet en god løsning.
- Det går godt med pigerne. Vi har en 7/7-ordning, og det er bare dejligt, at det fungerer. Det er det vigtigste, lød det.
LÆS OGSÅ: Silas Holst afbryder ferien: Må med sønnen på arbejde
I de uger, hvor Tina Maria har sine piger, nyder de tre på nuværende tidspunkt sommeren sammen. Derudover bruger influenceren masser af tid med sine veninder, sin familie og ikke mindst på sig selv.
Tina Maria Hansen blev for alvor et kendt ansigt, da hun i 2012 vandt 'Paradise Hotel' og præmien på 225.000 kroner.