Karsten stjal blomster fra begravelse
Janni har fået blomster to gange, men den ene gang havde Karsten stjålet dem fra en begravelse.
Der er romantik på programmet i aftenens afsnit af 'Forsidefruer', og Janni er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at gøre Karsten vild i varmen, så skal hun lave brun sovs. Men så nem er Janni ikke selv at stille tilfreds, hun vil gerne have kys og blomster. Og hvor kys er gratis, så er det noget andet med blomster, og Karsten er ikke kendt for at rutte med pengene.
Derfor har Janni også kun fået blomster en gang på de fire år, hende og Karsten har været sammen, mener hun. Men der er Karsten ikke enig.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise er skuffet over de andre 'Forsidefruer'
- Det er mindst to, fastslår han, men Janni bryder ind.
- Nej, jeg har fået én gang fra Aldi til 20 kroner, mener hun. Men Karsten har beviserne klar:
- Nej, jeg har også taget nogle med hjem fra kirkegården engang.
- Ja, dem stjal du fra en begravelse, vi var til. Det er rigtigt, så var det to gange. Der fik jeg en buket, men han stjal den fra graven, da hun var ved at komme i jorden, fortæller Janni til kameraet.
Janni mener, at det var pinligt - Karsten synes, det er romantik. Den lader vi stå for sig selv. Se mere i aften i 'Forsidefruer' kl. 21.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Gunnvør om graviditet: Det har aldrig handlet om at være kærester
LÆS OGSÅ: Gunnvør afslører: Har jeg fået botox i læberne
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.