Jonas Vingegaard fortsætter på tv

Jonas Vingegaard er færdig med touren, men han er ikke færdig med tv.

Vinder af Tour de France 2022, Jonas Vingegaard, har været i de fleste danskeres tv i løbet af sommeren, men det er langt fra slut.

Ifølge TV 2 Sport har streamingplatformen Netflix under touren optaget til en dokumentar, der skal give et unikt indblik i, hvad det vil sige at være rytter under Tour de France.

LÆS OGSÅ: Nu er den her: Hyldestsangen til Jonas Vingegaard

Det forklarer også den sorte dims, som Jonas har haft i nakken, når han har stået på podiet.

Jumbo-Vismas pressechef, Ard Bierens, fortæller til TV 2 SPORT, at den lille sorte ting i nakken på Jonas Vingegaard er en mikrofon fra streamingplatformen Netflix.

LÆS OGSÅ: Caroline om at være gravid igen: Mindre stressende

Det er dog ikke kun på podiet, rytterne har haft mikrofoner tæt på sig. De er med både i holdbusserne før, under og efter etaperne, hvor produktionsfolkene har eksklusiv adgang.

Ifølge TV 2 er otte hold med i dokumentaren, der kommer til at være på otte episoder.

LÆS OGSÅ: Stephanie afslører: Hvis vi får en dreng, skal han hedde…