Jørgen Olsen slår fast: Det er slut

Jørgen Olsen er nu færdig med at optræde i selskab med sin bror Niels 'Noller' Olsen.

Det var en smilende, veloplagt og solbrun Jørgen Olsen, som kom alene på den røde løber fredag aften på Det Kongelige Teater til indsamlingsshowet for prostatakræft 'Let Røven'. Han fortalte, at hans bror har det godt.

Artiklen fortsætter under videoen af Cecilie Stenspil, der ankommer til sit bryllup med Troels Lyby...

– Jamen, det går godt med Noller. Han er glad og har fået at vide af lægen, at når der ikke er sket noget i hans lymfom (lymfeknudekræft, red.), så kan han leve nogle flere år. Han er glad, han maler, og vi har det rigtigt godt sammen. Det er vigtigste for mig. Men det er definitivt slut med at optræde sammen, sagde Jørgen Olsen, 72, der optrådte med sin nye sang 'Fight for Freedom' om Ukraine og Putin.

LÆS OGSÅ: Christiane viser baby-bulen frem: Stram sag

Jørgen var alene på scenen med sin guitar, og den bliver også fremover hans kompagnon, efter at den anden halvdel af Brødrene Olsen, 68-årige Niels 'Noller' Olsen, i 2019 blev ramt af først en hjerneblødning og siden fik konstateret kræft i hjernen.

– Vi har optrådt sammen siden 1965, og jeg har det da dårligt med det. Det er jo de betingelser, livet giver en gang imellem, og det er ikke så sjovt, konstaterede Jørgen Olsen.

– Man skal se på det positive, for man kan ikke blive ved med at dykke ned i det negative, så bliver du psykisk syg på et tidspunkt. Man skal altid se livet som en mulighed. Og livet er jo det vigtigste, vi har.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-vinder: Træt af folks spørgsmål

Indsamlingen til forskning i prostatakræft var meget vedkommende for Jørgen Olsen, som mistede sin far i 2008.

– Min far døde faktisk af prostatakræft. Jeg synes, at idéen med at kalde showet 'Let Røven' er sjovt og positivt, og derfor vil jeg gerne bakke op om det. Jeg har lige været inde og blive testet. Jeg burde nok gå to gange om året, men jeg går i hvert fald en gang om året og får tjekket hjertet og taget blodprøver. Og så er jeg glad for, at jeg ikke vejer så meget, siger Jørgen Olsen.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-babe afslører stor hemmelighed