Jesper Skibbys hårde kamp: Jeg forsøgte selvmord

Jesper Skibby fortæller ærligt, hvordan det er at miste sin identitet efter en lang karriere som professionel cykelrytter.

Af Rikke Lynge - 24. marts 2021 kl. 6:55

Jesper Skibby, 57, er en af landets mest populære og vindende cykelryttere. Vi lærte ham at kende som den sjove fyr, der altid var klar til en kæk replik til journalisterne, men bag facaden gemte der sig en ung, nervøs fyr med angst og uro i kroppen og med et stort håb for anerkendelse. I bogen ‘Engang var jeg Jesper Skibby’ fortæller den tidligere cykelrytter ærligt, hvordan det føles, når man mister sin identitet, hvad sker der, når man forlader sejrsskamlen og vender tilbage til samfundet?

– Det værste man kan i livet er at miste sin identitet, jeg gjorde det fra den ene dag til den anden. Jeg havde et massivt stofmisbrug allerede på det tidspunkt, men jeg vidste heller ikke, hvordan samfundet fungerede, fortæller Jesper ærligt til HER&NU, da vi møder ham i hans hus i Gilleleje for at tale om hans nye bog, der kan købes fra i dag.

LÆS OGSÅ: Jesper Skibby sunget ud af ‘Stjerner i trøjen’: Jeg var ved at tude

Da Jesper stoppede sin karriere i 2000, faldt han ned i et sort hul. Han var allerede ude i et stofmisbrug, men nytårsaften 2002 tog Jesper en stor beslutning – han ville ikke længere leve.

Jesper Skibby (Foto: Klaus Bo Christensen)

– Jeg følte mig intet værd. Jeg var psykisk helt ude og skide på grund af stoffer. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle med livet, fortæller Jesper, der var klar til at tage en masse piller og drikke en masse alkohol, mens raketterne skød ude foran vinduet, men han gjorde det ikke.

– Jeg kom til at tænke på min familie. Min datter, Nicoline, min mor og min søster. Jeg havde taget fem-seks piller, men kunne ikke tage resten, husker Jesper Skibby.

LÆS OGSÅ: Cengiz åbner op om uvenskab i ‘Familien fra Bryggen’

Endnu et selvmordsforsøg

I bogen står episoden beskrevet som det eneste selvmordsforsøg, men det skal vise sig, at der er et mere. Hollandsk fjernsyn spurgte i 2006 Jesper, om han ville til Pau i Frankrig og kommentere cykelløb.

– I Pau gik det for alvor op for mig, at jeg ikke var en del af inderkredsen mere. Det var utroligt svært at være dernede. Jeg lå på et hotelværelse og tænker ”fuck det”. Og så tog jeg en masse piller. Jeg kunne ikke kapere det. Det er først nu, det er gået op for mig, at det var sgu et selvmordsforsøg, fortæller Jesper eftertænksom.

LÆS OGSÅ: Sportsmanden Jesper Skibby indrømmer: Jeg havde fordomme overfor reality-stjerner

Et hold journalister fandt Jesper på hans hotelværelse, hvor han heldigvis havde kastet op, og de fik ham på hospitalet. Mette Røpke, 42, Jesper kone, som han var blevet kærester med året forinden, tog det første fly derned.

– Vi blev behandlet som narkomaner. De talte så grimt. Jeg var jo ung, jeg var kun 26, så de synes jo, at det var en kliché, at den her ældre narkoman, havde fundet så ung en pige… Det var så nedværdigende, husker Mette.

LÆS OGSÅ: Morten Olsens kæreste forsvandt: Såret heler aldrig

Jesper Skibby er taknemlig for, at Mette gad investere i et forhold med ham, da han var længst nede. Mette blev hans redning. (Foto: Klaus Bo Christensen)

Vendepunktet

Jesper havde svært ved at grave sig selv op af det hul, han var havnet i.

– Når man er narkoman, lad os kalde en spade for en spade, så vil man ikke selv erkende, at man har et problem. Jeg havde en sygdom, men det er jo ikke et problem, siger Jesper, der lider af epilepsi efter et styrt i 1993, hvor han fik kraniebrud. I dag er Jesper taknemlig for, at han mødte Mette, for hun og datteren Elisabeth blev hans redning.

LÆS OGSÅ: Lykkelige Mia Jexen: Jeg har giftet mig med verdens mest omsorgsfulde mand

– Jeg kom fra en barndom med en far, der var alkoholiker og som ydet psykisk vold, og det har selvfølgelig gjort, at min lunte omkring misbrug og børn var nul. Jeg blev nødt til at stille Jesper overfor et ultimatum, for jeg blev slået tilbage som lirekassemand, hver gang Jesper tik et tilbagefald, fortæller Mette.

Jesper Skibby fik lavet denne tatovering på ryggen, da han var helt claen. I bunden står datteren Elisabeths navn. Han skal også snart have lavet en med sin ældste datter Nicoline (Foto: Klaus Bo Christensen)

Jesper måtte æde sin stolthed og spørge om hjælp for at komme videre, og han fandt ud af, at det ikke var sundt for ham at tage den sjove maske på og lade som om, at alting var godt, når det ikke var.

– Jeg ville videre med livet, jeg ville ikke være et offer. Det var farligt for mig at spørge om hjælp, men det var jeg nødt til, og jeg oplevede jo kun, at folk gerne vil hjælpe, fortæller Jesper, der i dag arbejder hos HC Container, som er en arbejdsplads, der har haft stor betydning for, hvor Jesper er i dag.

LÆS OGSÅ: Jesper Buch åbner op om forhold

– Der er en gadedrenge-jargon. Det er en familieejet virksomhed, der er helt nede på jorden. Selvfølgelig skal der præsteres, men der er plads til at vise følelser, og alle er lige, fortæller Jesper, der startede hos HC Container i 2011.

Jesper gider ikke længere leve et liv, hvor det gælder om at være den bedste, derfor har han også besluttet, at hans titel som salgskonsulent ikke skal fremgå af hans visitkort, der står derfor blot stå Jesper.

– Det der med titler, glem det. På Kims (Jespers gode ven og ejer af HC Container red.) visitkort står der, at han er skraldemand, og han ejer fandme en biks, der omsætter for 200 millioner om året. Det er fedt, og det er i min ånd, og det holder mig på rette køl.

LÆS OGSÅ: Janni Ree kommer med nye anklager mod fruerne

Jesper Skibby og hunden Jax på 3,5 år. Familien fandt ham på et internat i Roskilde, da Jax var syv måneder. (Foto: Klaus Bo Christensen)

I dag lever Jesper et roligt liv med sin familie og hunden Jax, han arbejder fra 8-16, og han har fundet sig selv.

– Jeg tager ikke masken på mere. Det må jeg jo bare erkende. Jeg har ikke et behov mere for at skulle være den sjove. Det dræner mig ikke længere at være på tv eller i medierne, jeg slapper af. Det er den måde, jeg har lært at leve på – slap af, det skal nok gå. Jeg har lært at tage facaden af, og jeg har fundet mig selv herinde, siger Jesper, mens han peger på sit hoved.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

LÆS OGSÅ: Nyt underholdningsprogram på TV 2 med kendt komiker

Læs mere om