Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven
Et slagsmål med ekskæresten endte med en tur på hospitalet for 'Teen Mom'-stjernen, der mistede sit ufødte barn.
Jenelle Evans har langt fra haft noget nemt liv, og nu fortæller 'Teen Mom'-stjernen alt om det i en ny bog, der netop er kommet på gaden i USA. Og selv om faste seere af MTV-serien allerede vil vide en masse om hendes liv, så åbner hun i bogen op for nogle chokerende episoder.
Her fortæller hun blandt andet, at hun blev gravid med eksmanden Courtland Rogers, kort efter de blev gift i december 2012. Her stoppede hun selv sit heroinmisbrug for ikke at skade babyen, mens Courtland fortsatte og endda begyndte at sælge stoffer for at betale for sit misbrug.
LÆS OGSÅ: Efter nye rygter: ‘Teen Mom’-stjerne tager graviditetstest under livestream
Det skabte endnu større problemer i hjemmet, hvor skænderierne for alvor tog fart. Det skriver Radar Online, der har læst bogen.
- Han begyndte at overfalde mig verbalt. Under skænderier elskede han at sige, at det ikke var vores barn, fordi jeg var en luder, skriver Jenelle Evans i bogen, hvor hun også fortæller, at det flere gange endte i voldelige episoder.
LÆS OGSÅ: Hannah Melissa gravid for fjerde gang og forfulgt af uheld
Blod mellem benene
En dag blev det helt slemt mellem de to.
- Courland gav mig et par slag, og så begyndte han at slå mig flere gange i maven, fortæller hun i bogen.
Jenelle fik ringet til en ven, der ringede til politiet. De fik dog ikke lov til at komme ind, da de mødte op på adressen. 'Teen Mom'-deltageren fortæller, at hun sendte dem væk, fordi hun var bange for konsekvenserne for hende, hvis politiet og MTV fandt stoffer i hjemmet. Men efter de kørte, tog hun selv af sted.
- Jeg pakkede en taske og tilbragte natten med min mor. Jeg vågnede næste morgen med blod mellem benene, og min mor skyndte sig at køre mig på hospitalet, hvor de fortalte, at jeg havde fået en abort på grund af slagsmålet med Courtland, fortsætter hun i bogen.
Jenelle og Courtland blev hurtigt skilt igen. Siden er hun blevet forlovet med kæresten David Eason, som hun også har fået datteren Ensley med.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne bekræfter: Tog på afvænning dagen efter sit bryllup
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle i retten: Du tager stoffer og kan ikke passe vores søn!
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle: Hashmisbrug skyld i mystisk sygdom
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.