Investeringsønske mere end fordoblet: Sådan går det 'Løvens hule'-deltager i dag
Lisbeth Grove Mikkelsen fik en stor investering i gårsdagens afsnit af 'Løvens hule'. Nu fortæller hun, hvordan det er gået siden.
I gårsdagens afsnit af 'Løvens hule' gik Lisbeth Grove Mikkelsen fra studiet med en investering på hele 300.000 kr., selvom hun 'kun' bad om 75.000 kr. Hun indvilligede dog også i at afgive 45% af sin virksomhed, hvor hun i udgangspunktet havde søgt om 75.000 kr. mod. 10%. Det blev den nye løve, Christian Arnstedt, der endte med at investere i Lisbeths virksomhed, WallPipe.
- Jeg ville også gerne arbejde sammen med de andre løver, men det var et drømmescenarie at få Christian med ombord, fortæller Lisbeth Realityportalen og fortsætter:
- Han kan alt det, jeg ikke kan. Særligt onlinedelen er jeg ikke god til, og her kan Christian klare alt det, jeg mangler. Jeg søgte både hjælp og sparring og "kloge penge" - altså en, der aktivt ville gå ind i virksomheden, og det ville Christian.
LÆS OGSÅ: 'Løvens hule'-hustru: Jeg blev såret og ked af det
Forventninger om fremtiden
Siden Lisbeth var med i 'Løvens hule' og fik sin investering, har virksomheden fået et gedigent skub.
- Jeg tog til København allerede ugen efter, jeg havde været med i programmet. Her havde vi et strategimøde, hvor vi fastlagde, hvor vi gerne vil have virksomheden hen, og hvad der giver mening, fortæller Lisbeth og tilføjer, at de også har fået gjort konceptet skarpere og lanceret en ny webshop.
LÆS OGSÅ: Er det her den bedste idé i ‘Løvens hule’?
Med en investering på hele 300.000 fra en af Danmarks mest succesfulde forretningsmænd, kan man umuligt undgå at skrue forventningerne i vejret, og sådan er det også for Lisbeth:
- Jeg har mulighed for at gøre en masse nu. Christian har stillet sine folk til rådighed for mig, og jeg kan ringe til ham 24/7. Vi taler sammen flere gange ugentligt og løser udfordringerne sammen. Christian er på en måde verdens bedste heppekor. Så jeg føler, virksomheden er gearet til fremtiden, fortæller Lisbeth.
Bæredygtige lamper
Lisbeths virksomhed WallPipe producerer bæredygtige lamper lavet af gamle vandrør, og ifølge Lisbeth giver det forbrugerne en helt ny dimension:
- Lampen er miljøvenlig, og den har en historie. For eksempel kommer nogle af genbrugsrørene fra en skole, og det kan samle folk og skabe god stemning, at en lampe kan sætte nogle samtaler igang - der er eksempelvis flere, der har gået på en skole, vi har fået rør fra, og det sætter jo nogle tanker igang om gamle dage. Så lampen gør meget mere end bare at give lys. Og så har den også den bæredygtige dimension, som jeg rigtig godt kan lide, for når forbrugerne taler om netop dét, bliver de også mere miljøbevidste.
LÆS OGSÅ: 'Løvens hule'-stjerne er blevet single
- I Randers kan borgere selv aflevere deres gamle vandrør på genbrugsstationen, og så laver jeg lamper af dem. Nu skal vi have flere lossepladser med, så vi kan bidrage endnu mere til Co2-reduktionen. Jeg laver alle lamperne i hånden, så jeg vil heller ikke overproducere, fortæller Lisbeth, der, udover at være iværksætter, også er mor til to børn og tidligere i denne uge færdiggjorde sin bachelor i Innovation og entrepreneurship.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne opdager lidelse: Nu tager hun drastisk valg
LÆS OGSÅ: WHAT! ‘Nybyggerne’-deltager scorer 3 millioner