Instagram-stjerner har fået delebarn
Nu har Tyson fået to hjem og to mødre.
Hvis man følger med hos baben fra 'Love Island' og 'Olivia og sexmyterne', så ved man, at hendes to hunde Joey og Tyson er en stor del af alt, hvad hun foretager sig. Derfor er det ikke gået ubemærket hen, at den ene af hendes faste og trofaste følgesvende, Tyson, som er en lille fransk bulldog, for en periode på nogle måneder har været ude af billedet.
Heldigvis er der ikke sket noget med den lille bulldog. Han lever stadig og har det godt - men nu har han ikke længere fast base hos Olivia.
LÆS OGSÅ: Stor ‘Paradise Hotel’-stjerne har vigtig rolle i ‘Operation X’-program
- Tyson er stadig min. Men i velbefindende er Tyson også en del af en moderne familie. Tyson er nemlig blevet delebarn. Han er blevet en 7/7-hund mellem Sarah Bro og jeg. Og jeg kunne ikke tænke på en bedre konstellation. Tyson har nu to hjem og to mødre, og jeg kunne ikke være mere taknemmelig og lykkelig over, hvordan min frustration er blevet til den mest lykkelige situation, fortæller Olivia Salo i et opslag på Instagram.
Tyson bliver nu delt mellem Olivia og 24-årige Sarah Bro, der er dansk svømmer og også bor i København, og det er grunden til, at han har været lidt mindre til stede på Olivias sociale medier.
LÆS OGSÅ: Türker og Sarah har taget næste skridt i forholdet
I opslaget herunder ses Sarah Bro.
Som hun beskriver, har de seneste måneder nemlig været frustrerende og med mange tårer, da reality-stjernen kunne mærke, at Tysons situation ikke var optimal. Dengang hun købte ham, vidste hun ikke, at der i den lille størrelse gemmer sig en stor hund med masser af energi, som der ikke helt er plads til i det hjem, Olivia kan give ham med sin lejlighed.
LÆS OGSÅ: Bro om bruddet med Elina: Det hårdeste, jeg har prøvet
- Da jeg mødte Tyson, var han den sidste lille hvalp, der havde fået en ekstra chance af hans fantastiske opdrætter, til trods for hans læbespalte. Samtidig var timingen for hund nummer to perfekt, da Joey selvfølgelig skulle have en partner, og at en fransk bulldog passede perfekt ind i vores liv. I en lejlighed, med socialisering og kærlighed, fortæller Olivia om dengang Tyson kom ind i hendes liv.
Det gik ikke helt, som hun havde forestillet sig, men heldigvis var der en løsning på problemet, som både Tyson og de to hundemødre er meget taknemmelige og glade for.
LÆS OGSÅ: Dagen før premieren: ‘Paradise’-babe ville ikke være med alligevel