IKKE SET PÅ TV: Livsfarlig 'Bachelor'-date
Det, som skulle have været en romantisk date, endte med at blive en livsfarlig affære.
Vi er gået ind i finaleugen af 'Bachelor', og derfor var der også skruet godt op for romantikken, da Kasper inviterede Mette ud på en date, der i den grad satter gang i adrenalinen.
LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-Philip afslører: Jeg har sagt nej til disse reality-programmer
For at lære hinanden endnu bedre at kende valgte Kasper, at de skulle klatre. En aktivitet, som Mette var meget spændt på. Men selvom det så stille og roligt ud på tv, så var daten langt fra en behagelig oplevelse.
Det afslører Mette overfor Realityportalen.
- Vi fik nogle instrukser af en instruktør, hvor jeg skulle afprøve min nødbremse fra et træ, men da jeg hoppede, virkede min nødbremse ikke, forklarer en chokeret Mette og fortsætter:
- Så jeg styrtede faktisk ned på jorden. De nåede og tage fat i mig, men bremsen virkede ikke, så jeg var jo ved at dø af skræk, da vi skulle helt op og klatre ned af det rigtige bjerg.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Så tætte er de i 'Bachelor'
Mette fik samlet sig efter den chokerende oplevelse. Men da parret gjorde sig klar til at rappelle ned af bjerget, opdagede den 33-årige 'Bachelor'-kvinde, at noget igen var helt galt.
- Jeg opdagede, at mit bælte sad løst, så jeg spurgte instruktøren, om det var meningen, det skulle sidde så løst, og så spærrede han øjnene op og sagde "No no no no!", forklarer hun.
Heldigvis var Kasper den helt rigtige at have ved sin side. I følge Mette var han både opmærksom og omsorgsfuld.
LÆS OGSÅ: Bag om ‘Bachelor’: Mændene måtte ikke snakke sammen
Resten af daten forløb gudskelov mindre dramatisk, og turtelduerne fik lov til at nyde hinandens selskab i mere romantiske lag.
Om Mette efter den livsfarlige date har lagt sig lunt i svinget og får tilbudt den endelige rose af Kasper, må tiden vise.
Du kan se Bachelor på TV 2 Play og TV 2 Zulu tirsdag til torsdag.
LÆS OGSÅ: Stor 'Bachelor'-bombe: Derfor tog hun hjem