IKKE SET PÅ TV: Ex on the Beach'-babe sendes hjem grundet temperament
Sofie var så rasende, at hun råbte og skreg af produktionslederen af 'Ex on the Beach'.
Sofie var den pige, der senest var kommet til i villaen, men alligevel faldt tablettens valg på hende, der som den næste pige i rækken skulle rejse hjem. Det skulle hun gøre sammen med sin ex, Robin. Han havde været med fra starten, mens det for Sofies vedkommende kun blev til fem dage sammenlagt.
LÆS OGSÅ: CHOK! Tårevædet afsked: Dobbelt exit i ‘Ex on the Beach’
- Jeg tror, jeg røg ud så hurtigt på grund af et skænderi mellem Ditte og jeg, som ikke blev vist i programmet. Det endte med, at jeg stiv, hamrende tosset og fuldstændig oppe i det røde felt blev sendt i seng af produktionen, siger hun og uddyber:
- Det skete på den tredje dag, bølgerne gik højt og jeg blev ekstremt sur på hende. Vi var begge gode til komme med lange, spydige kommentarer til hinanden, og jeg har specielt også svært ved at styre mit temperament. Det kom desværre også til at gå ud over produktionen, fortæller 20-årige Sofie til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Problemer i ‘Ex on the Beach’: Camilla blev sorteret fra
Skænderiet opstod, da Asbjørn og Ditte flirtede, og Sofie spurgte Ditte, om hun syntes, Asbjørn var sød. Det spørgsmål opfattede Ditte som værende flabet, hvilket ikke var meningen fra Sofies side, men derfra tog et skænderi fart. Til sidst blandede produktionsholdet sig og bad Sofie om at gå i seng.
- Jeg følte, at det ikke kun var min skyld, vi blev uvenner, og derfor blev jeg rigtig sur på produktionen. Jeg begyndte at råbe af produktionslederen, hvad jeg sagde, husker jeg ikke helt, men jeg blev i hvert fald sur over, at det var mig, der skulle gå i seng. Hvorfor det var mig, ved jeg desværre stadig ikke, siger Sofie og fortsætter:
- Men jeg ved jo godt, at de bare gør deres arbejde. De fik også en undskyldning dagen efter, for jeg kunne godt se, at jeg var alt for fuld.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe har født: Det hele gik så stærkt
Blev rasende
Når hun ser tilbage på forløbet, så kan du sagtens se, at det fra produktionens side var et fornuftigt valg at sende hende i seng. For hun var som beskrevet meget vred, og ifølge Sofie selv, var det godt, at hun ikke var iblandt de andre deltagere, så længe hun var så oprevet. Alligevel kom det bag på hende, da hun fik ordren om sammen med Robin at pakke sine ting og rejse, og derfor blev hun enormt ked af det.
LÆS OGSÅ: Sarah om Türkers undskyldning: Jeg havde brug for den
- Jeg havde slet ikke forventet, at jeg skulle ryge ud så tidligt i programmet. Det var helt sikkert et stort chok, og jeg var rasende. Jeg kom ind i en villa fyldt med store personligheder, og som ex skal man lige falde til og finde sin egen plads i villaen. Det føler jeg ikke, at jeg fik muligheden for på så kort tid.
I dag kan hun se bort fra episoden med skænderiet, og hun har fået en masse gode minder med fra reality-programmet.
LÆS OGSÅ: Berørt Türker: Jeg fortryder mere end nogensinde
- Det var en oplevelse, og jeg har heldigvis fået nogle venskaber, jeg aldrig vil være foruden. Alt er også godt mellem Ditte og jeg i dag. Vi har fået snakket ud hjemme i Danmark, og hun er en pisse dejlig pige. Vi kom bare forkert ind på hinanden, fortæller Sofie.
I klippet får deltagerne besked på, hvilke to deltagere, der skal forlade villaen. Se hele afsnittet på Dplay.